Modvind trods gode tider på søen

EMNER 17. januar 2007 05:00

TOGT En væsentlig del af forklaringen på Danmarks i disse år gyldne økonomi skal findes på verdenshavene. Danske rederier tjener rigtig gode penge; ikke blot A.P. Møller-Mærsk, men også en stribe andre repræsentanter for det blå Danmark sejler med vinden agten ind. Derfor er det ærgerligt, at lysten til at hjælpe skoleskibet Danmark på et togt jorden rundt er så beskeden, at rejsen næppe bliver til noget. 14 millioner kroner vil togtet, der blandt andet skal omfatte besøg i Kina i forbindelse med De Olympiske Lege næste år, koste, men Danmarks Rederiforening har sammen med mange andre afvist at spytte i kassen. Det er synd for de søfartselever, der ikke kommer af sted, men det er også synd for dansk skibsfart.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...