MØ slår Barbie Girl af pinden

Har det største danske hit i USA i mere end 50 år

Danske MØ klarer sig godt i udlandet og har nu det største danske hit i USA i mere end 50 år. Foto: Grethe Dahl <i>Foto: Grete Dahl</i>

Danske MØ klarer sig godt i udlandet og har nu det største danske hit i USA i mere end 50 år. Foto: Grethe Dahl Foto: Grete Dahl

USA:Man kan næsten ikke tænde for radioen uden at høre sangen ’Lean On’ med danske MØ og den elektroniske gruppe Major Lazor.

Ørehængeren er blevet et kæmpe hit herhjemme, men også i USA, klarer nummeret sig særdeles godt.

Singlen har nemlig indtaget sjettepladsen på den amerikanske hitliste Billboard Hot 100. Med den placering overgår MØ Aquas kæmpehit ’Barbie Girl’ fra 1997, som opnåede en syvende plads på den prestigefyldte liste. Det skriver Politiken.

’Lean On’ er blevet streamet mere en 325 millioner gange på Spotify, og er med 2,3 millioner daglige afspilninger det mest streamede nummer på tjenesten.

Bedste placering i 50 år

Med sjettepladsen slår MØ danske Aqua af pinden, og kan dermed kalde sig indehaver af det største danske hit i USA i mere end 50 år.

Hun er kun slået af Jørgen Ingmann, som i 1961 opnåede en andenplads på den amerikanske hitliste med nummeret ’Apache’.

26-årige MØ, som i virkeligheden hedder Karen Marie Ørsted, turnerer for tiden verden rundt med albummet ’No Mythologies to Follow. Den fynske popstjerne er blandt andet lige vendt hjem fra Australien, hvor hun har spillet en række koncerter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.