Thisted

Møbler på bølgen blå

Havnens folk måtte på oprydningsarbejde i havnebassinet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bette Marie fik for en gangs skyld lov til at lægge dæk til en noget anderledes fangst, da der skulle hentes sofa og lænestole op af havnebassinet.Foto: Peter Mørk

Mandag morgen måtte havnefoged Lars Klemme og hans folk i gang med et mere usædvanligt oprydningsarbejde. En eller flere ukendte personer havde valgt at bruge havnebassinet som affaldsplads, og blandt andet var der smidt en sofa og to lænestole i vandet. Men ingen vandseng... Desuden en paryk i "Pippi Langstrømpe-stil", som havnefoged Lars Klemme udtrykker det. Men der er ikke spor af hvem og hvornår tingene er blevet smidt i vandet. Lars Klemme siger, at det heldigvis er sjældent, at nogen lægger affald på den "blå hylde", da det er en besværlig omgang at få den slags affald op igen.