Mød Carsten Jensen
Forfatteren holder foredrag på Hobro Bibliotek 13. januar
HOBRO: Forfatter og debattør Carsten Jensen taler om sine bøger, deriblandt romanen ”Vi, de druknede”, når han tirsdag 13. januar kl. 19 besøger Hobro Bibliotek.
Besøget af Carsten Jensen er optakt til opførelsen af teaterstykket af samme navn på Hobro Teater 19. januar.
- Hør Carsten Jensen fortælle om de tanker og oplevelser, der ligger bag et forfatterskab, som er en af tidens mest omstridte, lyder opfordringen fra arrangøren, Teaterkredsen Mariagerfjord.
Der bydes på en kop kaffe med kage, og publikum vil få lejlighed til at stille spørgsmål.
Carsten Jensens romaner nyder stor udbredelse. ”Jeg har set verden begynde” og ”Jeg har hørt et stjerneskud” er solgt i over 100.000 eksemplarer, og hans prisbelønnede ”Vi, de druknede” er udkommet i 20 lande.
Nu er Carsten Jensen på vej med en roman om krigen i Afghanistan.
I 2010 modtog han den store Olof Palme-pris for sin ”humanisme, fornuft og tro på fremtiden”.
Billet til arrangementet på Hobro Bibliotek kan købes på forhånd, enten kontant på bibliotekerne eller på hjemmesiden www.tkmf.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.