Hjørring

Mød Elvis hos Shell

HJØRRING:Selve forretningsovertagelsen skete for et par måneder siden, men nu skal det markeres officielt. Derfor er der hos Shell servicestationen på Hirtshalsvej på lørdag fra formiddag til eftermiddag reception, hvor kunder og forretningsforbindelser er velkomne. Den nye indehaver, Kim Tan, fejrer overtagelsen i omkring tre timer, hvor der ud over lidt godt til ganen og gratis is til børnene også bliver budt på en ordentlig omgang vrik med hofterne. Elvis selv, Kongens alias nemlig Claus Jørgen Vinther, tropper op for at give den hele armen med alle de gamle kendinge, som Elvis Presley udødeliggjorde i sin tid. -sand