Mød Per Højholt

bogens forside.
Litteratur 4. januar 2010 05:00

bøger Stefan Kjerkegaard: ”Hørbylundemanden” # # # # ¤ ¤ Undertitlen til Kjerkegaards bog er ”Introduktion til Per Højholts forfatterskab”, hvilket giver rammerne for, hvad vi kan forvente os som læsere. Det drejer sig først og fremmest om en introduktion og som sådan lykkes den; at det er en introduktion til forfatterskabet som sådan på cirka 180 sider siger noget om dybden. Ikke sådan at forstå at Kjerkegaard skøjter henover forfatterskabet, men han får behandlet teksteksempler på de primære perioder i Højholts forfatterskab - uden der dog bliver tale om detaillæsninger. Det gør ikke noget - det er måske endda en af bogens forcer. Højholt præsenteres som en af de vigtigste eksperimenterende forfattere i Danmark. Kjerkegaard vælger at fokusere på nogle få knudepunkter, så som ironien, skrift-filosofien og lystprincippet (for al produktion). Det gør at bogen hænger sammen, men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at Kjerkegaard virker en smule forhippet på at præsentere en bestemt Højholt - uden tvivl i forlængelse af Højholts selvbillede. Det er et billede, hvor vi rekurrerer til modsætningen mellem centrallyrik og den mere eksperimenterende lyrik. Dermed får vi en introduktion, der spiller med på eksperimentariets tænkning i modsætningen eksperimenterende/progressiv over for centrallyrisk konservatisme – hvor det formentlig (men det er jo ikke til at vide) ville have været mere givende at undersøge et værk ud fra dets samtidighed i brugen af flere forskellige formsprog/strømninger. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Kjerkegaard har forfattet et fint lille skrift til alle med interesse for Hørbylundemanden. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk Stefan Kjerkegaard ”Hørbylundemanden. Introduktion til Per Højholts forfatterskab.” 197 sider, 198 kr., Århus Universitetsforlag

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...