Møde om alternativer til oliefyr

Der er penge at spare på at udskifte gamle oliefyr. Arkivfoto
Der er penge at spare på at udskifte gamle oliefyr. Arkivfoto

Hjørring Kommune laver i næste uge to inspirationsmøder om alternativer til oliefyr.

Det første foregår onsdag den 7. december kl. 19.00 i Mygdal Forsamlingshus og det andet dagen efter i Vrensted Forsamlingshus.

Det er typisk beboere på landet og i små landsbyer uden kollektiv varmeforsyning, som fortsat bruger oliefyr som kilde til at varme deres bolig, men Hjørring Kommune mener, der er store potentialer for besparelser og bedre komfort ved at installere en varmepumpe i boligen. Der kan ofte spares 30 til 50 procent på varmeregningen.

Det vil repræsentanter fra kommunen gerne fortælle mere om i de to forsamlingshuse.

Det er gratis at deltage, men da der bliver budt på kaffe og kage, er tilmelding nødvendig. Det skal ske senest den 2. december med mail til lisbeth.eeg@hjoerring.dk eller telefon 72336714.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden