Hobro

Møde om død i trafikken er aflyst

Mødet var programsat til torsdag eftermiddag på Hobro Produktionsskole i Hørby.

Sygdom har tvunget Rådet for Større Færdselssikkerhed til at aflyse et møde med appel til specielt unge om at passe på i trafikken - ikke mindst når de sætter sig bag rattet i et køretøj. Mødet var programsat til torsdag eftermiddag på Hobro Produktionsskole i Hørby. Her var det planen, at bl.a. en pårørende til et trafikoffer skulle have fortalt om sine oplevelser. - Men det kan desværre ikke blive til noget i denne omgang. I stedet forsøger vi at finde en dato i begyndelsen af det nye år, siger projektkoordinator Gitte Aagaard. Det er for at få budskabet om korrekt opførsel i trafikken effektivt banket ind hos unge, at folk fra Pårørendegruppen hos Rådet for Større Færdselssikkerhed har stillet sig til rådighed. I alle tilfælde er det pårørende, som i trafikken har mistet en nær og kær slægtning. - Af erfaring ved vi, at det gør størst indtryk hos unge, når det er en far, mor, søster eller bror som fortæller om deres tab, konstaterer Gitte Aagaard.