Møde om fremtidens børnepasning på mandag

Børnepasning 1. april 2006 06:00

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:I en tid, hvor debatten om den fremtidige børnepasning i Brønderslev-Dronninglund Kommune nærmer sig kogepunktet, bydes der mandag aften på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev på et møde om netop børnepasning. Emnet for mødet er "Et godt børneliv i Brønderslev-Dronninglund Kommune", og det indledes med et debatoplæg af sociolog Esther Nørregaard-Nielsen, der taler over emnet "Pædagoger i skyggen". Derefter gælder det debatten, hvortil der også bliver tale om et debatpanel bestående af formand for den nye kommunes børn-, unge- og familieudvalg Jens Arne Hedegaard (V), formand for børne- og kulturudvalget i Brønderslev Kommune Ole Jespersgaard (V), medlem af børne- og kulturudvalget i Dronninglund Kommune Carsten Jespersgaard (V), leder af Flauenskjold A/I Jens Chr. Jensen, forældrebestyrelsesrepræsenterne Tina Niss, Dronninglund Kommune, og Jytte Albrektsen, Brønderslev Kommune, samt formand for BUPL Nordjylland Ilse Brøgger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...