Mødes med superliga-spillere i nye spiller-dragter

LØGSTØR:Løgstør Idrætsforenings drenge har vundet nye spillerdragter fra Telia Stofa og en aften med to superligaspillere på den lokale grønsvær Selvom Telia Stofa, de er Danmarks næststørste leverandør af bredbånd og kabel-tv, sælger adgang til intetnettet, så mener firmaet, at der er andet end at sidde og surfe på nettet. I forbindelse med profileringen af FlexRate bredbånd lancerede Telia Stofa i foråret en konkurrence, hvor lokale fodboldhold i hele Danmark fik muligheden for at vinde spilledragter. Konkurrencen, hvor 500 forskellige klubber har haft mulighed for at vinde et sæt spillerdragter, er målrettet unge spillere fra de helt små årgange og op til juniorerne i 14-16 års alderen. De klubber, der kunne komme med den bedste begrundelse for, at netop deres hold fremover skulle spille i nyt tøj med Telia Stofa-logo på maven, kunne vinde nye spillerdragter til hele holdet og yderligere deltage i en konkurrence om at få to superligaspillere fra Viborg FF ud til en træningsaften. Spillerne, der deltager fra Viborg FF er reservemålmand Kristian Kirk og Danmarks mest scorende midtbanespiller, Thomas Frandsen.