Erhvervspolitik

Mødre tjener mindre - både i det offentlige og den private sektor

Kvinder med børn tjener seks procent mindre end kvinder uden børn

Børn er dej­li­ge, men dyre. Og de kos­ter også på løn­sed­len.ar­kiv­fo­to

Børn er dej­li­ge, men dyre. Og de kos­ter også på løn­sed­len.ar­kiv­fo­to

KØBENHAVN:Det er dyrt at få børn. Ikke bare i ekstra udgifter til børnepasning, babymos og bleskift. Barselsorloven sætter nemlig sit tydelige spor på lønchecken. En kvinde med børn tjener i gennemsnit seks procent mindre end sin kvindelige kollega uden børn. Og det er ligegyldigt, om man er ansat i den private eller den offentlige sektor, viser nye undersøgelser fra AKF og Aarhus Universitet. Næstformand i 3F Jane Korczak er overrasket over konklusionen. - Det er dybt urimeligt, at man bliver straffet, når man får børn. Det kommer bag på mig. Vi har ikke været opmærksomme på denne problemstilling. Vores fokus har været manglende pensionsindbetalinger og fuld løn under barsel. Men det tyder på, at vores opmærksomhed skal skærpes. - Jeg vil gå i gang med at tale med vores ansvarlige på ligeløns- og barselsområdet. Og så skal vi i dialog med vores tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne, som i høj grad er en del af de her lønspørgsmål, siger næstformanden til Ritzau. Straffen er ens I den offentlige sektor fastsættes en del af lønnen ud fra anciennitet. Denne anciennitet fortsætter, mens man er på barsel. Og for seniorforsker hos AKF Lars Skipper, der blandt andre står bag talmaterialet, overraskede det også, at lønstraffen var ens i den offentlige og den private sektor. - Vi var interesseret i at finde ud af, om alene det at få børn medførte en straf i form af mindre løn. Og det viste sig så, at straffen var lige høj i den private og den offentlige sektor. Men hvor man i den private kunne forklare lønstraffen med mindre erfaring, fordi kvinder på barsel har været væk fra jobbet, så var der ingen direkte forklaring i den offentlige sektor, fortæller Lars Skipper, der tillader sig at gætte på en af årsagerne for barselsstraffen i det offentlige. - Det kunne for eksempel skyldes, de her kvalifikations- og funktionstillæg, som arbejdsgiveren i den offentlige sektor har mulighed for at belønne sine medarbejdere med. Det er ikke sådan noget, man deler ud til sine medarbejdere på barsel, siger han. Det oprører Jane Korczak. - Det er indirekte diskrimination. Det kan godt være, at man ikke som hovedårsag giver, at det er fordi, kvinden har fået børn, men det er jo det, der sker, lyder det indigneret fra næstformanden. Mænd får mere i løn Mens kvinder oplever en lønnedgang ved familieforøgelser, er det lige omvendt for mænd. Ifølge undersøgelsen forklares mænds lønstigninger oftest ved, at de bliver mere aggressive i lønforhandlingerne, når de får et forøget forsørgeransvar. Og det gælder, uanset om de er ansat i den private eller den offentlige sektor. Det kunne tyde på, at manden indhenter kvindens tabte løn, og det derfor ikke er et problem for familien. Men den køber Jane Korczak ikke. - Grunden til, at man er to, der er ude at skaffe til føden, er, at man er to selvstændige individer. Og der er jo ingen garanti for, at de er gift med hinanden. Men det er ikke nyt. Det følger meget godt det billede, der er omkring ansættelsessamtaler, og den måde man ser på forældreskab. Børn er en ulempe for kvinder, men en fordel for mænd, siger Jane Korczak og fortsætter: - Det er ikke godt nok. Den der holdning med, at børn er et problem og den indirekte diskrimination, der finder sted, det er et problem. Det er et tegn på, at vi har en diskussion til gode i vores samfund omkring, hvordan vi ser på ligestilling og på hinanden. Danske mødre er dog ikke så dårlig stillet som kvinder i andre lande, der typisk oplever en langt højere lønstraf ved at sætte børn i verden./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst