Møllerevyen gennem 25 år

FREDERIKSHAVN:I 25 år har Møllerevyens kunstnere fornøjet og underholdt skiftende publikummer hos Anton Hansen i Møllehuset. Fællesnævneren har hele tiden været instruktøren Torben Sekov og revymama Jenny Larsen - der har holdt sammen på de skiftende tropper - for skuespillerne og hjælpere har skiftet gennem årene - mens andre har været helt klare gengangere. I løbet af sommeren vil NORDJYSKE tegne portrætter af nogle af de mange frivillige, der har balanceret på de skrå brædder, spillet musik, instrueret og sørget for alt det praktiske, der har gjort, at Møllerevyen hvert eneste år har kunnet byde velkommen til sommerrevy. Her er det Hanne Møller-Pedersen, der fortæller om den allerførste Møllerevy.