EMNER

Møllevennerne opløser sig selv

SINDAL:Sindal Mølles venneforening, møllevennerne, opløser efter alt at dømme deres forening ved den årlige generalforsamling, der holdes på Solgården 1. marts. Det oplyser foreningens kasserer Margit Larsen. - Nu ser det ud til, at møllen er reddet, og i stedet for at have to enheder, møllebestyrelsen og os, er det bedre, at kræfterne samles i den nye forening, som snart skal stiftes, siger hun. Støtteforeningen har næsten 80 medlemmer, hvis årlige kontingent er blevet overført til møllen - desuden har møllevennern gennem de seneste år holdt eller været medarrangør af en række tiltag, der skulle støtte Sindal Mølle. Der er blot 1100 kroner tilbage på foreningens bankbog, og hvis der stadig er et par kroner tilbage, når der annonceret og indkaldt til generalforsamling går disse ligeledes til møllen.