Møllgaard: Har ikke skrevet under

Landsholdsspilleren vil ikke bekræfte skifte fra Aalborg Håndbold til Skjern.

Henrik Møllgaard sendes til Skjern fra næste sæson, men Aalborg-spilleren siger, at han ikke har skrevet under med nogen ny klub endnu. Foto: Henrik Bo

Henrik Møllgaard sendes til Skjern fra næste sæson, men Aalborg-spilleren siger, at han ikke har skrevet under med nogen ny klub endnu. Foto: Henrik Bo

Flere danske netmedier sendte onsdag Aalborg Håndbolds Henrik Møllgaard til Skjern fra næste sæson. Hovedpersonen selv virkede dog upåvirket, da han scorede seks mål og blev topscorer for Aalborg Håndbold i onsdagens hjemmekamp mod Bjerringbro-Silkeborg. - Jeg har ikke skrevet under med nogen klub for næste sæson. Heller ikke Skjern. Jeg er ude og se på mine muligheder lige nu, og jeg har også snakket med Aalborg, siger Henrik Møllgaard.