Møntvaskeri starter igen

Kommunens eneste møntvaskeri åbner igen efter brand

Per Taagaard
Det var her i tør­re­tumb­ler num­mer to, at bran­den star­te­de Foto: Carl Th. Poul­sen
Dana cup 9. marts 2007 05:00

FREDERIKSHAVN: Onsdag den 14. februar kl. 19.45 får Peter Bertelsen en opringning om, at der er røg på hans møntvaskeri på Barfredsvej. Han skynder sig ned til vaskeriet og opdager, at der står flammer ud fra tørretumbler nummer to. Han får slukket for strømmen, men for sent. - Jeg får gjort klar med vand, men inden jeg når at gøre noget, eksploderer ruden i tumbleren, og jeg skynder mig ud af vaskeriet, fortæller Peter Bertelsen. Brandvæsenet bliver tilkaldt, men branden når at forvolde store skader i vaskeriet, inden den bliver slukket. Peter Bertelsens vaskeri har været kommunens eneste, siden møntvaskeriet i Skagen lukkede. En uddøende race Møntvaskerier er en uddøende race nu til dags, men Frederikshavn møntvaskeri blev ifølge Peter Bertelsen i høj grad stadig brugt af ældre. - Dagen efter branden møder jeg en ældre herre, der selv tager sig af sin demente kone. Han skal have nogle dyner vasket, og han får et helt blankt udtryk i ansigtet, da han får at vide, at vaskeriet er brændt ned, fortæller Peter Bertelsen. Det er også et problem, hvis der ikke er noget møntvaskeri, når Dana Cup fløjtes i gang i uge 28. De mange fodboldhold har nemlig ikke andre steder at vaske og tørre deres tøj. Starter igen Derfor har Peter Bertelsen nu opgjort skaderne, og han er klar igen. - Vi starter 1. april for fuld tryk med nye maskiner og nye lokaler. Peter Bertelsen ved ikke helt, hvad der forårsagede branden, men han mener det enten er noget elektrisk, eller også har tørretumbleren været overfyldt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...