Sport

Mørbanket Asgreen: Jeg er snart tilbage på 100 procent

Kasper Asgreen har smerter i nakkemusklerne, men regner med snart at være tilbage for fuld styrke.

Kasper Asgreen slap fint igennem tirsdagens 4. etape.

Kasper Asgreen slap fint igennem tirsdagens 4. etape.

SAINT-DIé-DES-VOSGES: Kasper Asgreen er sluppet billigt fra det voldsomme styrt, han var ude for på mandagens etape af Tour de France, hvor han kolliderede med et vejskilt.

Tirsdag var Quick-Step-slideren tilbage i sadlen på 4. etape, og de 215 kilometer forløb stort set problemfrit.

- Det gik superfint, overraskende godt, så jeg er meget positiv i forhold til de næste dage. Hvis udviklingen fortsætter sådan, så tror jeg hurtigt, at jeg er tilbage på 100 procent, siger Kasper Asgreen.

Han kører med en blå tape, som skal støtte musklerne i nakken, der fik en ordentlig tur i styrtet.

Og der er stadig smerter, men ikke noget, der hæmmer ham på cyklen.

- De skader, jeg har, er musklerne, der er ømme og spændte. Det tager nogle dage, før de løsner op igen, men der er ikke noget, der kan blive værre af, at jeg kører, siger Kasper Asgreen.

Ud over, at han snart er tilbage for fuld styrke, kan han glæde sig over at køre på et hold, der har vundet to etaper i træk. Champagne har Asgreen dog ikke smagt endnu.

- Så længe, jeg stadig er ved at hele, springer jeg lige champagnefesten over. Jeg håber, vi vinder flere etaper, så jeg kan nå at være med også, lyder det fra den 24-årige dansker.

Onsdagen byder på en kuperet etape med fire mindre stigninger og 175,5 kilometer.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst