Sæby

Mørk er træt af kritikken

SÆBY:Hvorfor kommer de frivillige først nu? Jens Mørk (V) kan ikke forstå, at den folkelige protest mod planerne for Nellemanns Have først kommer nu. For det har været kendt i mange år, at fonden er i økonomiske problemer, og at havens stand gradvist er blevet dårligere. - Jeg er træt af, at kriktikken så pludselig kommer massivt fra et sammenrend af borgere. De har haft mange chancer for at vise, at Nellemanns Have betyder noget for dem. Men de har ikke gjort noget, selvom haven igennem mange år har været misligholdt, siger Jens Mørk. Han er klar til at støtte et boligbyggeri, og de frivillige er nødt til virkelig at træde i karakter, hvis de vil ændre Mørks holdning. De skal forpligte sig, komme med en del penge og gå i seriøs dialog med fonden. - Jeg skal have en garanti for, at de frivillige kommer med et langtidsholdbart alternativ, siger Jens Mørk.