Mørke skyer truer

Uanset udfaldet efter valget vil mørke skyer trække voldsomt op på dem, som blev født efter 1960. Hvorfor?

Ældreforhold 18. september 2011 06:00

Vi har en ældre generation, som blev født i 40'erne, som oplevede fattigdom og smalkost, men som senere fik mange muligheder i tresserne. Det var en generation, som blev efterspurgt på arbejdsmarkedet, og som kunne vælge og vrage i en overflodstid. Lønnen steg, og inflationen var lav. Alt gik som i smør. Og denne generation har oplevet velfærd i et rigt samfund som ingen generation hverken tidligere eller senere har oplevet. Sådan er forholdene ikke i dag. I dag må man, hvis man som mig er født i 80'erne, tage til takke med skyhøje udgifter på f.eks. lejlighed, medicin og briller. Man skal passe på ikke at generalisere. Men undersøgelser viser, at de fleste i alderen 60+ nu lever en pensionisttilværelse med befordringer og rabatter så høje at ingen kommende generationer aldrig kommer til at opleve noget lignede. Partierne ligger op til generationsskæve krav. Fordi de alle har et ønske om at forgylde de ældre, da det jo er dem med den største tegnebog. Men de fleste ældre har ikke som projekt at bruge penge. Det er i stedet golfbanen, der trækker. De ældre mangler ingenting. Den økonomiske forskel mellem den ældre, den modne og den unge generation, vil blot blive større og større. Der bør både politisk og økonomisk sadles om, og i stedet burde der findes en anderledes bred vifte af fordelingsmulighederne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...