Mørkøv er tilfreds: Jeg kørte optimalt

Debutanten Michael Mørkøv er tilfreds med den prolog-tid, han præsterede i Tour de France.

Mørkøv er tilfreds: Jeg kørte optimalt

Det blev ikke til en topplacering til Michael Mørkøv, men den danske Tour de France-debutant er alligevel godt tilfreds med indsatsen på prologen i Liege.

- Jeg kørte en optimal prolog i dag. Det var fantastisk at køre langs ruten med alle de mennesker. Opbakningen var utrolig, siger Mørkøv.

Danskeren kom i mål som nummer 51 i tiden syv minutter og 37 sekunder og var således 24 sekunder efter vinderen Fabian Cancellara.

Dermed nåede han ikke at indfri ambitionen om at køre i top-30, som havde han luftet dagen før prologen.

- Jeg ved ikke helt, hvor jeg havnede, og top-30 var et skud i tågen, for det er første gang, jeg kører dette løb. Så det er svært at vide, hvad man skal forvente, siger Michael Mørkøv.

Der var ingen undskyldninger undervejs. Alt rullede, som det skulle på de 6,4 kilometer på boulevarderne i den belgiske arbejderby.

- Jeg kørte som sidste mand, så Bjarne havde kørt bag alle de øvrige ryttere, og han kunne derfor guide mig perfekt gennem alle sving og kurver.

- Umiddelbart er jeg godt tilfreds med min tid, og det kørte faktisk optimalt, siger Michael Mørkøv.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.