Mogens Brag: - Vi skal være dobbelt så gode

Kultur- og fritidsformand er enig med forsker i, at der skal meget til at holde på folk i udkantskommunerne

Kultur- og fritidsformand Mogens Brag(V) er netop startet på sit prestigeprojekt, en fodboldgolfbane ved Asaa i kommunens sydspids. Han tror på, at projekter og aktiviteter kan være med til at holde på folk i udkantskommunerne, men der skal meget and

Kultur- og fritidsformand Mogens Brag(V) er netop startet på sit prestigeprojekt, en fodboldgolfbane ved Asaa i kommunens sydspids. Han tror på, at projekter og aktiviteter kan være med til at holde på folk i udkantskommunerne, men der skal meget and

FREDERIKSHAVN:Mogens Brag (V) er formand for kultur- og fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune. Han er også en mand, der tror på, at det kan lykkes at lave ambitiøse projekter i en udkantskommune. Derfor er han i gang med at opføre en fodboldgolfbane på sin grund ved Sørå i den sydlige del af kommunen. Et projekt, han selv bærer den økonomiske risiko for. - Jeg tror på, vi har et attraktivt produkt i den her kommune. Derfor tror jeg også, at det kan lade sig gøre at lave sådan et projekt på så øde et sted, siger han. En stor del af det produkt udgøres af de mange satsninger på kulturområdet, der er fundet sted siden værftslukningerne i 1998. - Vi ville gerne være værtsby i stedet for værftsby, siger Mogens Brag. Lettere sagt end gjort - Det viste sig, at det ikke var nok bare at investere i de fysiske rammer. Bare fordi vi laver konferencefaciliteter i Arena Nord, så holder de nationale selskaber ikke generalforsamling i Frederikshavn, siger Mogens Brag. Investeringer i kultur og attraktioner er et bevidst sigte fra kommunens side. Selvom professor ved Aalborg universitet Anne Lorentzen siger, at det ikke er dét nye tilflyttere leder efter, tror Mogens Brag på gavnen af de mange nye faciliteter. - Det har været fremragende, jeg er meget stolt af vores kulturliv. Det giver en identitet og en selvopfattelse til kommunens borgere, at vi kan være med på de områder. Det kan bare ikke stå alene, siger han. Støtte initiativer Hans eget bidrag til kommunens oplevelses-udbud gik for alvor i gang i tirsdags. Der var klagefristen for naboerne udløbet og gravemaskiner kunne gå i gang med at lave fodboldgolfbanen. Banen kommer til at fylde halvanden hektar og har som enhver anden respektabel golfbane 18 huller. Bare lidt større end de plejer at være. Mogens Brag mener, at det bør være en stor del af kommunens strategi at opmuntre lokale initiativer som sit eget. - Vi skal støtte ildsjælene, alt hvad vi overhovedet kan. Selvfølgelig har vi ikke penge til det hele, slet ikke lige nu, men det er vigtigt, at folk føler sig velkomne, når de kommer med et projekt, siger han. Der skal mere til Selvom Mogens Brag vil blive ved med at udvikle Frederikshavns attraktioner, er han enig med Anne Lorentzen i, at man ikke flytter til en kommune, fordi der er gode koncerter eller fodboldgolf. - Vi er nødt til at tænke uddannelse med ind i alt, hvad vi gør. Vi skal også fortsætte med at optimere skolevæsenet og infrastrukturen. Kort sagt skal vi være dobbelt så gode som Horsens til alting, fordi vi ligger, hvor vi gør, erkender byrådspolitikeren. Bosætningskommune Anne Lorentzen foreslår, at Frederikshavn kan satse på at være "bosætningskommune" à la Nordsjælland. Folk, der arbejder eller studerer i Aalborg skal lokkes til at bo i Frederikshavn, fordi der er meget bedre at bo. På den måde kan man få befolkningsvækst uden at skulle beky mre sig om at skabe mere uddannelse eller flere arbejdspladser. - Det er bestemt en spændende tanke, og det er noget, vi skal have meget mere fokus på. Transportmulighederne til Aalborg er rigtigt gode og via vores skønne natur og gode fritidsliv er det jo et dejligt sted at bo. Så vi kan sagtens blive en kopi af Nordsjælland, siger Mogens Brag.