Mogens går løs på livet

Efter Grønland og Mors gælder det Aalestrup

AALESTRUP:Mogen Kristensen var allerede konstitueret kommunaldirektør for Aalestrup kommune, da han søgte stillingen og fik den foran 17 andre. Egentlig ville han være lærer igen, efter nogle år i Grønland, hvor han endte med at være forvaltningschef i en lille kommune med kun tusind indbyggere. Det var trygt, når vinteren kom og dermed mørket. Man vidste hvem man skulle være sammen med og i mørketiden lærer man sig selv at kende, som han siger en fredelig formiddag på kontoret. Siden blev Mogens Kristensen skilt og stod uden job eller anden sikkerhed, da han flyttede ud i et sommerhus på Sillerslevøre, en sydspids på barndommens ø, Mors. Han søgte mange lærerstillinger, men kom end ikke til samtale. En tidligere forvaltningschef kan åbenbart ikke blive menig medarbejder igen. Mogens fortæller, at han havde det sådan, at han en gang om året foretog sig noget, hvor han udfordrede døden. Hvor det kunne gå galt. Så Aalestrup har fået en kommunaldirektør, der har prøvet at springe ud med faldskærm. En erfaring han iøvrigt ikke mener at få brug for i sit ny job. Da han åbenbart ikke kunne blive lærer, søgte han inspektørsstillingen ved Hvilsom skole. Souschefen på skolen var faktisk oprindelig imod ham, men de to endte med at slå pjalterne sammen og fruen var nok endnu en udfordring. Stedet for døden blev det livet, Mogens Kristensen gik løs på. Den foreløbig største udfordring i kommunen har været at udarbejde de nødvendige oplysninger til de besluttende politikere om kommunens skolestruktur. Og han fortsætter med at udfordre livet ved at gøre byrådet opmærksom på, at når børnetallet falder kan det ikke nytte først at fjerne en daginsitution. For skolerne kommer også til at mærke at antallet af fødsler er faldet fra 130 om året til godt 70. Han lægger ikke skjul på, at han mener en skole må lukke. Soldatertiden blev udstået i Skive. Ved senere genindkaldelser kunne han konstatere, at indstillingen til forsvaret på blot få år var ændret. De ny rekrutter havde uniformen i orden, mens han selv og hans årgang nærmest var hippier i sammenligning. Men det var kronede dage. Og humoren fejlede ikke noget heller den gang, da han var ”vognkommandør på messevognen”, som han fortæller om den tid, hvor han kørte slik og mad til kammeraterne, der betjente en af de store haubitser, som ofte var udstationeret i Nordtyskland. Fjenden var jo kendt dengang. Kanonløbet var rettet mod øst. Hans militærpapirer som leder er elendige, oplyser han gerne og lægger dermed også op til en åben lederstil på rådhuset efter en turbulent periode med interne magtkampe, en fyret kommunaldirektør og flere afskedigede forvaltningschefer på stribe. Til daglig tænker han ikke på sin påklædning, men da budgettet forleden blev vedtaget i byrådet, stillede han og de andre chefer med slips om halsen. Sådan var det også, da byrådet sidst drøftede skolestrukturen og han havde arbejdet med oplægget i hundreder af timer. Selv om debatten og vedtagelsen kun tog fem minutter, stillede han i den pæne mundering. - Det var jo en festdag, forklarer han. Noget der rystede skolemanden var et resultat af en undersøgelse, han stod for. Nemlig at hver fjerde elev svarede, at de ikke havde noge voksen at snakke med. Det bekymrer også faren til to børn, at så mange børn er klistret til computerskærmen. På den anden side tvivler han på, at det i sig selv er nogen løsning at gøre tingene større. - Hvornår er noget blev bedre af det, spørger han. På rådhuset er der tegn på en ny ledelsesstil. Byrådssekretæren er igen synlig, når man træder ind gennem glasdørene og Mogens Kristensen tager fagmedarbejderen med til økonomiudvalgsmøde, når hans eller hendes arbejdsområde er på dagsordenen. Han gør sig ikke til af at skulle eller kunne vide alt. Han er heller ikke jurist, og derfor skal der på et tidspunkt findes en indplacering af en medarbejder med jura som område. Hvor længe Mogens Kristensen så bliver i sit ny job, vil tiden vise. - Jeg har ikke haft noget job længere end tre år, fortæller han og indrømmer, at han bliver hidsig af og til. - Det ser jeg som en fordel. Jeg går ikke og bærer nag og jeg bliver hurtigt god igen.

Forsiden