Aalborg

Mogens i front for løb

TV Nord-vært speaker trætte halvmaratonløbere ind over målstregen

Mogens Jørgensen sætter ekstra farve på årets udgave af New Balance Halvmarathon.

Mogens Jørgensen sætter ekstra farve på årets udgave af New Balance Halvmarathon.

AALBORG:I år skal det være ekstra festligt at deltage i New Balance Halvmarathon på stierne i Aalborg Øst.

Løbet fejrer 10 års jubilæum, og når det skydes i gang søndag 23. marts, er tv-vært Mogens Jørgensen starter.

Samme hr. Jørgensen lader løbetøjet være, men han er kendt for sit usædvanligt gode snakketøj, og det vil han bruge flittigt til at speake løbet, der har opløb på idrætsanlægget ved Tornhøjhallen.

Også kulturhuset Trekanten bidrager til at gøre jubilæumsløbet til en fest.

Huset har i dagens anledning hyret et jazzband, som tager opstilling ved Trekanten og spiller løberne i godt humør, når de forpinte kæmper sig forbi på ruten.

Desuden serverer Trekanten varm kaffe til alle tilskuerne.

På nuværende tidspunkt har 280 løbere tilmeldt sig halvmaratonløbet, men der er plads til en del flere. Hvis man tilmelder sig senest 2. marts slipper man med 150 kr. og er sikker på at få en løbetrøje med i prisen.

Efter den dato stiger prisen til 200 kr., og arrangøren kan ikke garantere, at der er trøjer til alle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst