Lokalpolitik

Mogens Jespersen på halvvejen

Viceborgmester og autoforhandler regner med at blive 100 år

For tre år siden tog Mogens Jespersen motorcykelkørekort, og turene sammen med hustruen Lone på bagsædet er blevet en vigtig del af fritiden. Foto: Torben Hansen

For tre år siden tog Mogens Jespersen motorcykelkørekort, og turene sammen med hustruen Lone på bagsædet er blevet en vigtig del af fritiden. Foto: Torben Hansen

HADSUND:”Det er godt at vær’ ung - det er trist at bli’ gammel og tung”. Sådan synger Shubidua i ”En rocksangers farvel”, men selvom viceborgmester Mogens Jespersen i morgen fylder 50 og selv flirter med rock’n’roll, så kan han ikke rigtig synge med på dén sang. Næppe ret mange vil beskylde ham for at være overvægtig, og med hensyn til alderen er der ingen tristesse at spore. - Min far fyldte 50 to dage før mit svendegilde, og jeg kan huske, at jeg tænkte: Han er godt nok blevet gammel. Men jeg kan ikke mærke nogen forskel. Faktisk har jeg aldrig haft det bedre. Jeg har ild i lige så mange ting, som jeg havde, sidst jeg fyldte rundt for 10 år siden, men dengang følte jeg mig pisket til det. Nu gør jeg tingene mere af lyst og nyder livet meget mere, siger han. Øjnene spiller livligt under samtalen, og ansigtsudtrykket er koncentreret, men ordene falder afslappet og med en humor, som vidner om ro og overskud. 20-25 kopper kaffe Det var der ikke så meget af i 1996. Travlheden skyldtes, at autoforhandleren året forinden havde flyttet sin forretning ud i nybyggede lokaler på Bygmestervej i Hadsunds industrikvarter. I øvrigt anden gang firmaet flyttede, siden Mogens Jespersen i 1978 slog sig ned som automekaniker, tankpasser og brugtbilsforhandler på Alsvej. - Men nu bliver der ikke flyttet mere. Her bliver vi, slår han fast og tager en slurk te. ”Ikke fordi det smager godt”, men fordi hyppige møder og travlhed let fik dagsdosen af kaffe op på 20-25 kopper. - Og hvis man så ikke har tid til at spise, så sidder man til sidst og ryster på hænderne, og det går jo ikke, så jeg har trappet ned med te, siger han. Yngst hos Toyota Ellers er der ikke meget nedtrapning over hans tilværelse. Dagen starter klokken 6 i hjemmet på Birkholt 11, tre kvarter senere planlægges dagen i firmaet, og arbejdsdagen slutter kl. 17.30. - Officielt. For jeg har så mange møder ude af huset, at det sjældent holder. Og så er jeg her i øvrigt også om søndagen sammen med vores sælger, siger Mogens Jespersen. I 1983 blev han landets yngste Toyota-forhandler, og det kan på en eller anden måde godt sætte alderen i perspektiv. - På et møde, hvor vi blev præsenteret for Toyotas strategi, rystede mange af de ældre på hovedet over den måde at drive forretning på. Jeg ville bare hjem og lave det hele om - helst inden fredag. I dag kan jeg bedre forstå, hvordan de tænkte, siger Mogens Jespersen, der i to omgange, senest i efteråret, har overlevet Toyotas nedskæringer i antallet af forhandler og nu er blandt landets 32 udvalgte. Jagten efter kæden Og så er der politikken, og på den måde kunne det ligne historien om sønnen, der har svært ved at træde ud af faderens skygge. Faderen, nu 79-årige Tage Jespersen havde også med biler at gøre som vulkanisør, men blev borgmester i Hadsund igennem 16 år. Og Mogens Jespersen har også haft en drøm om at hænge kæden om halsen. - Men ambitionerne kommer ikke fra min far. Hvis det endelig kom an på det, så gjorde det nok størst indtryk på mig at se, hvor meget tid han brugte på det. Han har i øvrigt flere gange sagt til mig, at han ikke kunne forstå, at jeg gad døje med politik, siger Mogens Jespersen og afviser, at der kom noget pres dérfra. Bange for politik Faktisk var han ”bange” for at gå ind i politik. - Af to årsager: Det måtte ikke gå ud over forretningen, og jeg ville ikke risikere at skulle leve op til noget på grund af min far. Så jeg ventede, til han gik af, og med hensyn til forretningen, så har jeg aldrig oplevet negative konsekvenser. Der kan være dem, der helt er blevet væk, fordi de ikke ville købe bil af en Venstremand, men det ved jeg jo ikke noget om, siger Mogens Jespersen. To mislykkede forsøg på at vinde borgmesterposten har ikke gjort ham bitter eller fået ham til at miste lysten til politik. - Jeg holder fast ved det, jeg sagde op til seneste valg, at det var sidste skud efter borgmesterposten, og det holder jeg ved. Jeg ved ikke, om jeg genopstiller. Det afhænger af, hvordan samarbejdet bliver i det nye byråd, og det ved jeg først, når vi for alvor kommer i gang. Jeg har været utroligt glad for at være i byrådet i Hadsund, og hvis det bliver på samme måde, så fortsætter jeg nok, siger Mogens Jespersen. Familieliv Arbejde og politik levner ikke meget tid til familieliv sammen med hustruen Lone Jespersen og døtrene Cille på 21 år, der for længst er flyttet hjemmefra, og Cita på 16 år, som stadig bor hjemme og går på gymnasiet. - Lone har sin egen forretning og har ikke fået mere tid, efter at hun er blevet formand for handelsstandsforeningen. Nogle gange når vi kun lige at hilse på hinanden om morgenen, og inden vi går i seng. Så det er godt, at vi har fået de børn, vi skulle have, smiler Mogens Jespersen. At det ”kun” er blevet til børn af det ene køn, er han aldeles ligeglad med. - Jeg er godt tilfreds. Knej’tene skal nok komme, når vi har tøserne, ræsonnerer Mogens Jespersen. Musiker på dispensation Han griner højlydt af, at et fødselsdagsportræt i ugens løb forkyndte, at han også får tid til at ”tage en spiller” i orkestret Recycle. Det med orkestret er rigtigt, men det foregår i al anstændighed, understreger han. - Ja, vi beholder skam tøjet på, og jeg spiller faktisk bas, siger han med påtaget alvor. Bandet består af aldrende, lokale musikere. - Man må egentlig ikke være med, hvis man er under 50. I hvert fald ikke uden at have tilladelse fra sine forældre. Det har jeg ikke, så jeg har haft dispensation, men mandag bliver jeg fuldgyldigt medlem, smiler Mogens Jespersen. Og selvom han for tre år siden tog motorcykelkørekort og nu kører rundt på en Suzuki Intruder 1400, regner han fuldt og fast med at blive 100 år og har ikke lagt planer for sin tilbagetrækning. - Den morgen jeg ikke kan huske, hvor jeg skal på arbejde, dér er det nok tid at stoppe, mener han.