Mogens Mørkemand

KØBENHAVN:Folketingets talerstol har ryggen til verden uden for de tykke mure. Men et kik ud af de store vinduer forklarer, hvorfor socialdemokrater og radikale har så svært ved at vælte Fogh af pinden i øjeblikkets meningsmålinger. Uden for Christiansborg styrter befolkningen rundt, stressede i almindelig julepanik. Folketingsdebat, valgrummel og politik er ikke lige det, de tænker på. Tværtimod har de fleste næsten for mange penge mellem hænderne. Skattelettelser og øget adgang til lavtforrentede boliglån giver flere og større pakker under juletræet i år. Krisestemningen er måske nok til stede på slagterier, i Pandrup og andre steder, hvor de har mærket risikoen for masseafskedigelser i globaliseringens navn på egen krop. Men det sætter sig bare ikke spor hos den almindelige dansker med sit på sit tørre. De fleste har svært ved at se, "hvorfor det skal være så surt alt sammen". Og så er det svært for Mogens Lykketoft. I snæver politisk forstand er der ellers nok, der kan bruges i valgkampen. Helt aktuelt er det langt fra ligetil for regeringen at begrunde, hvorfor især banker med et milliardoverskud skal have lettelser i selskabsskatten, når regeringen lukker skattehuller. Alene fordi regeringen vil overholde sit rigide skattestop. I gårsdagens finanslovdebat kunne de ligeledes bruge tid på, at ledigheden stadig er et politisk problem, regeringen ikke har løst. Det er også sværere og sværere at se, hvordan regeringen får overholdt den såkaldte 2010-plans ambitiøse målsætninger om tilbagebetaling af gælden, når den ikke vil store reformer af velfærdsstaten. Uanset finansministeren holder fast med prognoser, der er mere optimistiske end selv barnejuleønskedrømmene for tiden. Men problemet for Lykketoft er bare, at han fremstår som mørkemand, hver gang han påpeger, at regeringen rider på ryggen af en tiger. I øjeblikkets julejubel er der ikke rigtig nogen, der gider høre på, at regeringens økonomiske politik balancerer på en knivsæg. At eksporten stagnerer, rentestigninger truer og skattestoppet indsnævrer kommuners og amters muligheder for at udbygge velfærdsDanmark. Finanslovsdebatten giver kun ekko i den halvtomme folketingssal. Socialdemokraternes mulighed for at vinde regeringsmagten hænger snævert sammen med, at de får overbevist midtervælgerne om, at regeringens politik spiller fallit. Der er ingen, som vælger ny statsminister, fordi oppositionen lover flere milliarder til forskning, jobs og folkeskole. Det skal regeringen nok matche, når valgkampen ringes i gang. Julejublen skal vendes til krisestemning, før det bliver Lykketofts år. Og der kan man sige, at S-formanden sådan set selv er ude om det. Som finansminister var han mere end nogen anden politikeren og reformatoren, der fik vendt krisen i begyndelsen af halvfemserne til fremgang og velstand. Fogh bygger på Lykketofts fundament som en anden Fætter Højben. Fornærmethed er bare en egenskab, man ikke kan bruge til ret meget i politik. Heller ikke Lykketoft.