Mohammed skal kunne hedde Mortensen

Justitsminister Lene Espersen vil gøre det lettere at skifte navn

Danmark 12. september 2002 08:00

Indvandrere skal have lov til at skifte deres efternavn ud med et mere danskklingende, så de nemmere kan få foden indenfor på det danske arbejdsmarked. Justitsminister Lene Espersen (K) nedsætter et navneudvalg, der skal lempe den restriktive danske navnelov. I dag er omkring 80.000 efternavne beskyttet, men det bliver formentlig ændret: - Spørgsmålet er, om der er nogen grund til at beskytte så mange navne længere. I Norge gælder navnebeskyttelsen kun sjældne efternavne, som færre end 500 mennesker bærer, og man kunne forestille sig en lignende regel i Danmark, siger kontorchef Anne Louise Bormann, Justitsministeriet. Den danske navnebeskyttelse er fra 1904, hvor man ville rydde op i de alt for mange ens efternavne og derfor gav folk lov til at tage et nyt, der havde rod i deres egn, erhverv eller bopæl. Både de nye og de "gamle" efternavne skulle fremover beskyttes, hvis bare en enkelt person ønskede det. Derfor er Danmarks omkring 312.000 Jensen'er, de 304.000 Nielsen'er og de 255.000 Hansen'er i dag sikret mod at dele deres efternavn med uvedkommende. Ifølge Anne Louise Bormann skal Navneudvalget også øge hensynet til islændinge og færinger. De har nemlig tradition for at bruge forældrenes fornavn med tilføjelsen -son eller -dottir som nyt efternavn. Men det giver Danmarks nuværende navnelov heller ikke lov til. Skilsmissebørn i klemme Revisionen af navneloven er nødvendig, mener Michael Lerche Nielsen, forsker på Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet. - Navneloven er lavet efter et forældet familiemønster, hvor folk blev gift, fik børn og levede sammen til deres dages ende. Derfor er det meget vanskeligt at give børn deres papfars eller papmors efternavn. Sammenbragte familier er i dag henvist til at få et helt nyt efternavn, der ikke er beskyttet i forvejen, og det er uhensigtsmæssigt. Det bør være langt lettere for sammenbragte familier at få et fælles familienavn, siger Michael Lerche Nielsen. En ny navnelov skal også tage højde for danskernes stigende interesse for eksotisk-klingende fornavne, mener navneforskeren. - Folk har meget mere vidtgående ønsker til fornavne end da navneloven blev skabt. Dengang rejste man ikke øst for jerntæppet, men nu ønsker flere at opkalde deres barn efter et eksotisk rejsemål eller tage nyt fornavn efter en guru i Indien. Det er nødvendigt, at lempe reglerne på området, siger Michael Lerche Nielsen. Men samtidig skal man sikre sig, at navnet ikke kommer videre i familien. For hvis en person først har fået lov til at tage et "fjollet fornavn" kan personen uden videre give det videre til sine børn. Og danskernes trang til "fjollede" navne er vokset. På blot ti år er antallet af ansøgninger til Kirkeministeriet om særprægede fornavne firedoblet fra 250 til 1000. Listen tæller navne som "Lucifer", "Anus", "Messias" "Patrrick" og "Ramses", hvoraf kun "Ramses" blev godkendt. 3000 for nyt navn Mens det er gratis at skifte fornavn, skal man betale for at ændre sit efternavn. Man må ganske vist antage et navn, som ens forældre, bedste- eller oldeforældre har, men det koster 3000 kroner. - Det er en eksorbitant pris, og en let måde at tjene penge på for staten. Det er i statens interesse at få mere varierede navne. Vi er blevet fanget i de frygtelige -sen efternavne. Slår man op i en telefonbog efter en John Jensen i Århus, så er der 70 med det navn. Det er upraktisk, og det bør derfor være gratis, siger seniorforsker Ole Degn, Landsarkivet for Nørrejylland. Ifølge Justitsministeriet skal navneudvalget også overveje ændringer i gebyrreglerne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...