Mole bliver genopbygget

Der er heftig aktivitet på Vestre Tværmole på havnen i Skagen. Men trods anstrengelserne så når reparationen af molen ikke at blive færdig til den tid, der var lovet.

Trigons molereparation i Skagen er blevet forsinket på grund af efterårsstormene.Foto: Peter Broen

Trigons molereparation i Skagen er blevet forsinket på grund af efterårsstormene.Foto: Peter Broen

- Vi skulle have været færdige til jul, men den seneste tids storme har gjort det umuligt. På et tidspunkt var der så højvandet, at vi slet ikke kunne se, hvor vi skulle arbejde, fortæller Karl Erik Slynge, adm. direktør hos Trigon A/S, som har entreprisen. Slæbebåd ødelagde mole Reparationen af molen på Skagen Havn er blevet nødvendig, efter en slæbebåd i starten af april brugte skruen lidt for heftigt i det indre havnebassin. - Slæbebåden spulede sandet væk, så man gik fra en dybde på seks meter til en dybde på ti meter, forklarer Karl Erik Slynge. Den manglende støtte blev ødelæggende for den gamle mole, som styrtede sammen. En dyr genopbygning 15. august startede så genopbygningen af molen, og det projekt er slet ikke slå småt endda. - Entreprisesummen er på omkring tre millioner kroner, forklarer Karl Erik Slynge. En af de store udfordringer har været at få fjernet den gamle molekonstruktion - og så få slået en ny spunsvæg ned. Spunsvæggen udgøres af de jernprofiler, som man kan se på billedet ved denne artikel. - Jernprofilerne går fra en meter over vandet og ned til 14 meters dybde, forklarer Karl Erik Slynge. Trigon mangler endnu at fylde en del sand på molen, ligesom der også skal støbes en betonramme - også kaldet en betonhammer - for at holde på det hele. - Men molen bliver god og fin igen. 1. februar skulle det hele gerne være færdigt, slutter Karl Erik Slynge.