EMNER

Mon feriehotelchefens nye pengetræ får vokseværk?

Flemming Søgaard fik et pengetræ ved sin 25 års jubilæumsreception. 
Foto: bente Poder

Flemming Søgaard fik et pengetræ ved sin 25 års jubilæumsreception. Foto: bente Poder

HIRTSHALS:Hvis træer kan vokse ind i himlen ville Flemming Søgaard utvivlsomt blive er ret holden mand, for mandag eftermiddag fik han et pengetræ. Stedet var Hotel Fyrklit, hvor Flemming Søgaard har været hotelchef i 25 år, og det jubilæum skulle naturligvis fejres. Og det blev det. Allerede fra starten strømmede det ind i hotellets restaurant med venner, bekendte, forretningsforbindelser og andre, som ville hilse på jubilaren og aflevere en ”lille ting”. Flemming Søgaard har prøvet det før for ikke så lang tid siden. For godt halvanden år siden rundede han de tres år. På spørgsmålet om han stadig kan bevare gejsten som hotelchef svarede han NORDJYSKE lige før gæsterne kom: - Sagtens. Og jeg har ingen planer om at trække mig tilbage i nærmeste år. Men jeg erkende, at vi skal hænge i for at klare os. Lige nu sker der en masse i Løkken, og i hele Danmark kommer der 3000 nye feriehuse. Til gengæld har vi en fantastisk beliggenhed, svarede han. Hotel Fyrklits ca. 170 lejligheder er alle renoveret, og når hotellet holder lukket i uge 4 og 5, er årsagen, at badelandets pool skal have samme tur.