EMNER

Monarkiet halshugges i plakataktion

Kunstnerduo, der vil af med monarkiet, opsætter plakater i København

Der bliver folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven til næste år sammen med valget til Europaparlamentet. Akivfoto: Scanpix

Der bliver folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven til næste år sammen med valget til Europaparlamentet. Akivfoto: Scanpix

Dronning Margrethe og prins Henrik som ofre for guillotinen - det er motivet for en plakat, der fra i dag og de følgende dage kommer til at præge bybilledet i København. Bag aktionen står kunstnerduoen Surrend, som med plakaten vil argumentere for, at monarkiet bør afskaffes. - Motivet vil selvfølge forarge dem, der synes, at kongehuset gør et godt stykke arbejde. Men det er ment som en metafor og skal på ingen måde forstås som en opfordring til voldelige handlinger, siger Pia Bertelsen, der udgør Surrend sammen med Jan Egesborg. Hun mener, at kongehuset er en udemokratisk størrelse, ¿hvor medlemmerne fordriver tiden med selskabslege sammen med overklasseoriginaler¿. På plakaten står også slagordene fra Den Franske Revolution ¿frihed, lighed, broderskab¿. Underforstået: Et kongedømme kan ikke forenes med et samfund, der er baseret på disse værdier. - Kongehuset må for vores skyld godt være der, men så må medlemmerne finansiere sig selv, mener Pia Bertelsen. Surrend har tidligere ved flere lejligheder brugt satiriske plakater som kunstnerisk våben mod, hvad parret kalder ¿despoter, ideologier og magtfulde mennesker¿. Det er sket ved aktioner, der bl.a. har haft den iranske og den russiske præsident som mål. Plakaten, hvor regentparret må lade livet, indgår samtidig i en udstilling i Larm galleri i København, der åbner torsdag./ritzau/