Vin

Mondavi ændrede Amerikas vinvaner

Californiens store vinavler blev 94 år

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Margrit og Robert Mondavi var er stærkt makkerpar.

Robert Mondavi var en mand med sikkert fornemmelse af, at hans planer var de bedste. Hans tro på egne ideer og hans initiativrigdom kom til at ændre amerikanernes vinvaner, og han kom til at sætte præg på hele verdens vinindustri. Han blev uddannet i økonomi og administration ved Stanford-universitetet. Han var tidligt klar over, hvor stor betydning markedsføring har, hvis man skal have sine ideer udbredt og sine produkter solgt. Det var ikke en erkendelse, der var udbredt i den amerikanske vinindustri i årene efter Anden Verdenskrig, hvor han sammen med sin far drev et par vinerier i Napa Valley nord for San Francisco. I familien var der heller ikke enighed om, hvilken vej man skulle gå. Derfor brød han ud og oprettede i 1966 Robert Mondavi Winery. Det var det først større vineri i Californien siden begyndelsen af forbudstiden i 1933 – så det blev der set på med stor skepsis blandt de andre producenter. Allerede ved opførelsen af ejendommens bygninger var der tænkt på markedsføringen. Buen, der danner indgangsportal, er blevet et vartegn for alt det, den californiske vinindustri har opnået i de godt 40 år, der er gået siden. Bygningerne blev en invitation til at komme indenfor og opleve vinens tilblivelse. Her blev den moderne vinturisme skabt i USA, og det har smittet af på hele verden. Jeg besøgte steder første gang i 1986. Vi kom som turister og gik med på den almindelige rundvisning. Det er den mest professionelle tur af den slags, jeg har oplevet. Vores guide vidste noget om vin - det var ikke en lokal studerende, der var hyret for en måned i ferietravlheden. Den oplevelse ville jeg gerne formidle til et hold kolleger, jeg var rejseleder for til aviser i området et par år senere. Det blev til meget mere. Da familien hørte om henvendelsen fra den danske gruppe af journalister, var vi ikke bare velkomne. Vi blev alle 11 inviteret til frokost med familien. Der blev så i øvrigt en nyhed ud af besøget. Jeg spurgte til huller i rækken af vinstokke på markerne. De blev forklaret med angreb af phyloxera - den frygtede vinlus, der hærgede Europa i slutningen af 1800-tallet. Det var der ingen i Europa, der havde skrevet om på den tid. I de følgende ti år blev store del af de californiske vinmarker plantet om. Det kostede millioner af dollars. Typisk blev selv så kolossalt et problem ikke skjult, når der blev spurgt til det. Den imødekommende og ærlige tilgang til folk, der interesserede sig for vin, gav imponerende kontakt og en tilsvarende indflydelse. Hans mål var at fremstille det ypperste, og hans vine blev gode. Han yndede at sætte sine egne vine op mod verdens andre førende vine, specielt dem i Bordeaux. Jeg har selv deltaget i sådan en tvekamp. 10 årgange af Rober Mondavi mod 10 1. cru’er fra Medoc. Det var en fantastisk oplevelse, og de californiske spillede lige op med de franske i mine notater. Hans store ambition var, at alle amerikanere ville drikke et glas vin til deres aftensmad. Det var ambitiøst. I begyndelsen af 1980’erne var det meste vin ligegyldig rosé fremstillet på zinfandel. Til maden drak mange mælk af et plastikkrus. Der var ingen vinkultur overhovedet. Inden sin død kunne Robert Mondavi glæde sig over, at det var helt ændret. Han fulgte selv mulighederne til dørs ved at etablere og drive ejendommen Woodbridge, som producerede vin til priser, hvor de fleste kunne være med - alle skulle kunne deltage i glæden ved vin. Vins nære forhold til mad optog både ham og hans kone, Margrit. De tog initiativ til skoler og konkurrencer for amerikanske kokke. Også på det felt kom deres indsats til at præge en hel generation. Arbejdet rakte langt uden for USA. Der var samarbejdet med bl.a. Rothschild-familien på Ch. Mouton i Bordeaux, med Chadwick på Errazuriz i Chile og Frescobaldi i Italien. Desværre oplevede han ikke den succes med sine børn, som han havde haft med vinen. I mange år var de med i firmaet, men de kunne ikke enes – nøjagtigt som han ikke selv kunne enes med sin familie for godt 40 år siden. For nogle år siden blev virksomheden solgt til Constallation Brand, der er en af de helt store koncerner i den amerikanske vinindustri. Til sin død var han en slags æresformand for selskabet.