Monolog på Sæbygaard

Ondskaben - efter Jan Guillous roman

Marianne Dyhrberg Cornett
Claes Bang i den anmelderroste monolog ”Ondskaben”, Foto: Folketeatret.
16. november 2016 11:25

Oplev Claes Bang i den anmelderroste monolog "Ondskaben", der er Jan Guillous personlige og rystende beretning om de forfærdelige mishandlinger, han var udsat for som barn og ung.

Monologen stiller skarpt på ondskabens anatomi - bliver man ond af at blive behandlet ondt. Eller kan man trodse daglig afstraffelse og ydmygelse og bevare godheden. Hvordan klarer man sig, når man kæmper mod en overmagt, uden at gribe til overmagtens uretfærdige midler. Og kan vold i visse situationer fungere som hævn og ligefrem forsvares.

Guillous selvbiografiske roman "Ondskaben" udkom i 1981 og er siden blevet dramatiseret og filmatiseret. Romanen bygger på Guillous ungdom, hvor han var offer for en hårdtslående far - og mødet med det brutale "kammeratopdragelsessystem" på kostskolen Solbacka.

Folketeatret har produceret, monologen er instrueret af Julie Pauline Wieth og er oversat af Michael Ramløse.

Oplev den forrygende, intense og tankevækkende monolog 11. marts på Sæbygaard slot.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...