Monroes liv som ballet

Marilyn Monroes liv i musik og ballet. PR-Foto: Peter Schaufuss Balletten

Marilyn Monroes liv i musik og ballet. PR-Foto: Peter Schaufuss Balletten

HJØRRING:Peter Schaufuss Balletten præsenterer i dag balletten og danse-musicalen Marilyn Monroe på Hjørring Teater. Det er tredje år i træk, at Peter Schaufuss Kompagni gæster Vendelbohusscenen. Marilyn havde premiere på Aarhus Teater 25. september, for derefter at tage til Hjørring Teater som andet stop på turneen. Efter Danmark venter Apollo Theatre i London, hvor den skal opføres i fire uger. Peter Schaufuss har gået med ideen længe. Balletten sætter det farverige, det passionerede og det dramatiske i Marilyns liv i fokus. Vi får det hele: fra den problematiske barndom til de store biografsucceser og den massive opmærksomhed fra presse og fans. Og ender med nedturen med mange elskere og den tidlige død. Koreografien, scenografien og kostumerne er alle skabt af Peter Schaufuss. Musikken er fra de originale pladeindspilninger, samt filmmusik fra hendes film.