”Monsieur Ibrahim” i Kino, Hjallerup

“Monsieur Ibrahim og koranens blomster vises i Kino Hjallerup” i denne uge. Privatfoto
Hjallerup 16. januar 2007 05:00

HJALLERUP: Kino Hjallerup viser i denne uge ”Monsieur Ibrahim og koranens blomster”. Monsieur Ibrahim skildrer det venskab, som opstår mellem den 13-årige jødiske dreng Momo, der er alene med sin sorgramte og fraværende far, og en gammel tyrkisk købmand, (titlens monsieur Ibrahim, spillet af Omar Sharif), som driver forretning i 60’ernes Paris. Ibrahim er en livsnyder, som accepterer livets tildragelser med knusende ro, mentalt og moralsk forankret i en liberal fortolkning af Koranen. Momo ser på verden med strålende øjne, stjæler i Ibrahims butik og bruger sine sparepenge hos den prostituerede Sylvie. Hr. Ibrahim bliver den savnede lærer, som kan forklare verden for drengen og pege ham i den rigtige retning - og en dag parkerer selveste Brigitte Bardot (spillet af Isabelle Adjani) sin røde sportsvogn i gaden. En dag vælger Momos far at flytte fra det hele og efterlade sin søn og Ibrahim bliver den eneste voksne i drengens liv. Sammen begynder parret en rejse, som vil forandre alting. ”Monsieur Ibrahim og koranens blomster” vises til og med torsdag. Det er en film i Østvendsyssel Filmklub.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...