EMNER

Monti vandt afstemning

Rom: Italiens premierminister, Mario Monti, vandt fredag som ventet en tillidsafstemning i parlamentets andetkammer. Dermed har Monti fået grønt lys fra Deputeretkammeret til at iværksætte sin spareplan, der skal redde eurozonens tredjestørste økonomi fra en finansiel katastrofe. 495 af medlemmerne i Deputeretkammeret stemte ja, mens 88 var imod. Nu skal spørgsmålet til afstemning i parlamentets andet kammer, Senatet, som ventes at stemme ja inden jul. Italien skal spare 33 milliarder euro gennem omfattende besparelser, der vil medføre drastiske nedskæringer i de offentlige budgetter og skattestigninger. /ritzau/Reuters