Aalborg

Mor dræber sine to sønner

En næsten ufattelig tragedie udspillede sig i aftes i kvarteret Engparken i Frederikshavn, da en 30-årig kvinde dræbte sine to sønner og derefter forsøgte at tage livet af sig selv. Kvinden kontaktede politiet kort efter kl. 18, men da politiet nåede frem var de to drenge på fem og ti år omkommet, mens moderen blev fundet livløs. Hun overlevede dog og er nu indlagt på hospitalet.

Tragedien udspillede sig i et rækkehus her på Engparken i Frederikshavn. Foto: Peter Broen

Tragedien udspillede sig i et rækkehus her på Engparken i Frederikshavn. Foto: Peter Broen

Poltiet er foreløbig meget sparsom med oplysninger i sagen på grund af sagen meget tragiske karakter, men efterforskningsleder Torben Jensen oplyser til NORDJYSKE Medier, at de nærmeste pårørende er underrettet. Det er endnu uvist, hvad der har fået moderen til at begå en så desperat handling. Der holdes grundlovsforhør i eftermiddag, hvor en dommer skal tage stilling til om kvinden skal fængsles. Det vil dog foregå uden den 30-åriges egen tilstedeværelse