Forskning

Mor har magten

Mødres snak holder deres døtre - og sønner nede, mener kvinden bag amerikansk bestseller

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Mødre og døtre bliver nødt til at tale anderledes med hinanden, ellers bliver vi ved at leve med de kønsroller, vi har i dag, mener professor Deborah Tannen, Georgetown University. FOTO: SCANPIX

Deborah Tannen er en af USAs mest eftertragtede damer. Hun skriver den ene velsælgende bog efter den anden, er med i Oprahs tv-show, citeres i avisartikler og rejser landet rundt og holder foredrag for fulde huse. Hun er også professor, en velanskreven en af slagsen, men hun er populær som en anden popstjerne. Det er sjældent. Og det er endnu mere specielt, at hun som professor ved en masse om noget af det mest almindelige i verden. Deborah Tannen er professor i lingvistik ved Georgetown University i den amerikanske hovedstad Washington D.C., og hun ved stort set alt om, hvordan vi snakker sammen til daglig. Hun går ikke op i de store fine fortællinger, men er vild med de små samtaler til hverdag. Dem, der er så mange af, at vi næsten ikke lægger mærke til dem. Dem, vi har med vores børn, vores mænd, koner, fædre og mødre. Det er dem, hun interesserer sig for, fordi det er dem, der ¿kan forandre alting,¿ som hun forklarer i en samtale med NORDJYSKE. Kan vi lære at snakke bare en smule anderledes med hinanden, kan vi ¿næsten revolutionere livet omkring os,¿ mener hun. Tal sammen I dag udkommer hendes nyeste bog på dansk - ¿Skal du ha¿ det på?¿. Den handler om, hvordan voksne mødre og voksne døtre taler sammen. Og det gør den, fordi det er der, der skal tages fat nu. Kvinder får nemlig ikke den plads i samfundet, de bør have, før mødrene holder op med at holde deres døtre nede. Før de (vi) holder op med at bruge snakkedominansen til at styre familien og på den måde også vise drengene, at det derhjemme er kvindernes domæne, mens det derude en dag bliver deres. - Alle undersøgelser viser jo, at det stadig er kvinderne, der trækker det største læs hjemme. Det gælder både ovre hos jer og her i USA. Det er ikke kvindernes skyld, slet ikke, men det er vigtigt at prøve at forstå, hvordan det foregår, for at vi kan forandre det, forklarer Deborah Tannen. Hun troede egentlig ikke, at hun skrev sine bøger for at forandre verden, men mens hun skrev denne her, gik det op for hende, at det gjorde hun faktisk. - Jeg har som forsker altid haft som mål ¿bare¿ at prøve at forstå og beskrive, hvad der foregår mellem mennesker, men jeg har fået så mange reaktioner under min research og interview til bogen, at jeg måtte stoppe op og tænke mere over det, fortæller hun. Måden, vi snakker sammen på, afslører nemlig alt, og dybdeforskningen i samtalerne mellem mødre og døtre fik hende til at se, hvor meget der kan gøres bedre, hvis man blev klar over, hvordan man taler med hinanden. Og så gør noget ved det. Bekymrede mødre - Jeg er ikke ude på at give mødrene endnu mere dårlig samvittighed, end de har i forvejen. Tværtimod. Jeg kender ingen mødre, der ikke konstant er bekymret for ikke at være god nok som mor. Jeg skriver om det for at vise verden, hvad der foregår, så både mødre, døtre, mænd og sønner kan gøre noget ved det, fastslår Deborah Tannen. Hun forsker lige nu i familiernes snak og har lige haft fire almindelige familier til at optage alle deres samtaler igennem en hel uge. Og selv om de blev bedt om at gøre en særlig indsats for at handle og tale mere ens, var forskellene alligevel meget tydelige og meget typiske. - Det er, som det altid har været, og min forskning hidtil har vist. Det er svært at ændre... Mødrene snakker, det er næsten kun dem, der taler om personlige ting, og det er stort set kun med døtrene, fortæller hun. Fædre og sønner Fædre og sønner snakker ikke så meget, de gør noget. - Og så er der jo ikke så stor fare for, at man kommer til at sige noget forkert, konstaterer Deborah Tannen tørt og påpege i samme åndedrag, at mænd ofte kun laver de sjove ting med børnene, men kvinderne står med ansvaret for pligterne. Udover mængden af ord er meget forskellig, så bruger kvinderne også hemmeligheder som et fast indslag i samtalerne. Det gør mænd ikke. Hemmeligheder er en meget feminin måde at bruge magt på. Man holder piger ude af flokken i skolen, og det spor fortsætter, så mødre og døtre har hemmeligheder for hinanden livet igennem, selv om de siger, de fortæller hinanden alt, viser hendes forskning. Den metode er ødelæggende for forholdet mellem kvinder og skal stoppes, for den holder kvinder nede. Når datter går egne veje - Kvinde bliver meget ofte kvinde værst. Det gælder især mødre og døtre. Som mor er man dybt ambivalent, når ens datter går andre veje end en selv, måske endda når længere. Man ønsker på den ene side, at ens datter skal være som en selv og er skuffet over, at hun vælger en anden vej. Og på den anden side er man stolt over, at hun klarer sig godt og er selvstændig. Det er meget svært at rumme for både mor og datter, og derfor går det så ofte galt, fortæller Deborah Tannen. Især fordi, der forlanges meget mere af kvinderne end af mændene i dag - både ude og hjemme. Døtre skal være både dygtigere, mere hjælpsomme og ansvarlige og gå mere op i deres udseende end deres brødre. - Hjemme hos mor skal døtre skal igennem et ¿appearance check¿, der er langt skrappere end sønnernes. De skal også hjælpe til og på samme tid knokle for at få høje karakterer, mens drengene får lov at slippe med et stikke et smil, for de skal nok klare sig, analyserer professoren. Tveægget sværd Både mødre og fædre er langt mere bekymrede for pigerne. De er også mere udsatte for voldtægt og lignende, men al den beskyttelse er et tveægget sværd, påviser hun, fordi den holder pigerne nede og hindrer dem i at tro på, at de kan selv. - Det er alle de små ord, de små hentydninger, som dag for dag former pigen. Det er dem, man ikke tænker over, men bliver man først bevidst om dem, så tror jeg, man kan forandre hendes liv. Ja, hele familiens, siger Deborah Tannen. Hun er selv datter og skriver i bogen om sin egen mor, der døde for få år siden. Det er første gang, hun blander sit eget liv ind i sit professionelle virke. - Jeg kunne pludselig se, hvordan vi også lå under for de samme mønstre som alle andre. Og det var meget berigende at nå at opleve, at vores forhold ændrede sig, fortæller hun, der altid bruger nøgterne forskningsmetoder til at nå frem til sine konklusioner. - Det er svært med noget så personligt som snak mellem mor og datter, men analyserer man samtalerne, når man frem til, at det at være mor er noget af det sværeste her i verden... Derfor er min bog heller ikke en anklage mod mødrene, men en hjælp til dem, så de kan få det bedre med deres døtre, understreger hun. Svigerdatter Hvad med svigerdøtrene? - Ja, det bliver jeg også tit spurgt om. Men jeg har ikke forsket i det og kan derfor kun formode, at det vil være godt at følge mine råd i endnu højere grad. Deborah Tannen er ikke meget for at være absolut eller pålægge skyld. Hun vil tolerancen. Det nære mellem mennesker. - Det er ikke bare godt for mor og datter, hvis de får det bedre ved at forandre deres måde at være sammen på. Det vil faktisk også være godt for hele samfundet, for vores fremtid. Det er da vidunderligt, hvis jeg kan være med til det.