"Mor" lokkede pædofil i fælde
47-årig kvinde opdigtede datter på otte år - 32-årig ville betale 5.000 for sex med pigen

Arkivfoto
HORSENS: 32-årig mand ville betale 5000 kroner for samleje med otteårig pige. Hun var dog opdigtet, og manden blev anholdt
En chat på en sexside på internettet i juli i år mellem en 47-årig kvinde og en 32-årig mand endte mandag med, at manden fik en dom ved Retten i Svendborg. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Den 32-årige, som er fra Horsens, blev dømt for forsøg på anden kønslig omgang end samleje med en pige på otte år.
I løbet af chatten fik kvinden mistanke om, at den 32-årige mere var interesseret i mindreårige piger end i hende. Derfor "opfandt" hun en datter på otte år, og manden var ifølge kvinden villig til at betale op til 5000 kroner for at komme i seng med pigen.
Anholdt af tre betjente
Da manden få timer senere dukkede op på adressen på Midtfyn, var der dog ingen pige, men derimod tre politibetjente, som anholdt ham, skriver Fyens Stiftstidende.
Han blev også dømt for at være i besiddelse af 15 film, hvor børn fremstilles i seksuel aktivitet. Der blev ikke udmålt en straf, da den dømte først skal mentalundersøges.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.