Trafikulykker

Mor og barn slap heldigt fra uheld

Trillede rundt i bil ved Flyvestation Aalborg

Både mor og barn slap heldigt fra en rulletur med bilen. Arkivfoto

Både mor og barn slap heldigt fra en rulletur med bilen. Arkivfoto

VADUM: En kvindelig bilist og hendes otteårige barn slap begge uskadt fra et uheld lørdag formiddag. Kvinden kom kørende mellem rundkørslen ved Flyvestation Aalborg og rundkørslen i krydset ved Høvejen og Thisted Landevej, da hun af ukendte årsager fik det ene hjulpar ud i rabatten. Bilen trillede rundt på taget, men det var kun bilen, der tog skade af den ublide medfart. Både mor og barn kunne selv kravle ud af bilen efter uheldet.
- De blev kørt med ambulance til Sygehus Syd i Aalborg for at blive undersøgt, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.