Trafikulykker

Mor og datter bildræbt

Padborg: En 34-årig kvinde og hendes syvårige datter blev lørdag eftermiddag dræbt i en trafikulykke nord for Padborg. Ulykken skete på Hellevad-Bovvejen ved Bommerlund Plantage nord for Padborg, da kvindens bil af ukendte årsager kom over i den modsatte vejbane og tørnede frontalt mod en traktor med en gylletank, fortæller vagtchefen hos Syd-og Sønderjyllands Politi. En teori er, at kvinden kort før sammenstødet er kommet ud i rabatten til højre side og under forsøget på at rette bilen op er kommet over i den modsatte vejbane. De to i personbilen blev dræbt på stedet./ritzau/