Mor og datter har livsvarig diarré

Kamp om toilettet hjemme hos familien Kristensen i Svenstrup

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lærke: Lidt pinligt, når der til en fest ikke er skruet op for musikken og alle kan høre, når jeg er på toilettet.

NORDJYLLAND:Der er trængsel ved toilettet hjemme hos familien Kristensen i Svenstrup umiddelbart efter aftensmaden. Mor og datter diskuterer stort set hver eneste dag, hvem der skal på toilettet først. 53-årige Bodil Kristensen og datteren Lærke, 21 år, lider begge af den kroniske tarmsygdom Morbus Crohn. Betændelse i tarmsystemet betyder, at de stort set konstant døjer med diarré og må løbe på toilettet langt oftere end andre mennesker. Især efter et måltid. - Når det er værst, løber jeg vel på toilettet 22 gange i løbet af et døgn. Og det er både nat og dag, fortæller Lærke. Hendes tarmproblemer startede for fem år siden, da hun var 16. Siden har hun stort set konstant haft diarré og ondt i maven. - Det største problem er at færdes ude i byen uden at vide, om der er et toilet lige i nærheden. Men det er da også lidt pinligt, hvis jeg er til fest, og der ikke er skruet op for musikken, så alle andre kan høre, hvad der foregår ude på toilettet, tilføjer hun. Lærke er i øjeblikket indlagt på Aalborg Sygehus, hvor hun bliver behandlet med antibiotika efter at have fået fjernet en del af både tynd- og tyktarm. Der er gået betændelse i operationssåret, og det skal antibiotikaen stoppe. Hver dag får Lærke besøg af sin mor, der er blevet opereret syv gange. Hun har i perioder også været stomiopereret - altså fået afføringen ledt ud gennem siden. Lærke var selv nervøs for, at hun ville få en stomioperation. Derfor var hun lettet, da hun efter operationen vågnede op og opdagede, at det ikke havde været nødvendigt. Arvelig sygdom Tarmsygdommen er arvelig. Derfor kunne lægerne også ret hurtigt stille diagnosen, da Lærke begyndte at få ondt i maven og løbe på toilettet hele tiden. - Jeg blev rigtig ked af det. For jeg vidste, hvor meget mor har døjet med den sygdom. På den anden side har det været godt at have hende at snakke med om det. Hun kender jo sygdommen og har hele vejen igennem kunnet give mig gode råd, fortæller Lærke. Til gengæld kan omverdenen godt have svært ved at forstå sygdommen. For eksempel at Lærke tit har været været nødt til at forsømme i skolen. - Somme tider forstår mine kammerater ikke rigtigt, at jeg ikke kan tage med i storcentret eller til fest, fordi jeg har ondt i maven. Lærke fortæller åbent om sin sygdom. Også da hun mødte sin kæreste. - Jeg synes på ingen måder, at det er pinligt. Det er jo en kronisk sygdom på samme måde, som sukkersyge er det. Og da jeg havde mødt min kæreste, fortalte jeg ham om det en af de første gange, vi var sammen. Det kunne jeg jo lige så godt. Heldigvis forstår han min sygdom og de problemer, som den giver i hverdagen. Moderen nikker. Hun kender alle problemerne. - Det værste er ikke at ane, om der er et toilet i nærheden. For eksempel at styrte ind i en butik for at låne kundetoilettet, og de så ikke har ét. Bodil Kristensen har selv været nødt til at forrette sin nødtøft i et buskads og derefter bruge sit lommetørklæde til at tørre med. Tarmproblemerne opstod, da hun var i 30-årsalderen. Der gik et års tid, før lægerne fandt ud af, hvad hun fejlede. - Jeg blev afkræftet og tabte mig meget, inden der blev stillet en diagnose, fortæller moderen. Med tiden er det lykkedes at finde en medicin, der lægger en dæmper på Bodils problemer. Nu kan der gå dage, uger eller måneder, hvor hun ikke mærker ret meget til sygdommen. Ramt af blodprop Til gengæld er det endnu ikke lykkedes at finde en medicin, der kan dæmpe datterens sygdom. Det er derfor, hun nu har fået opereret en del af tarmene væk. Ud over at Lærke må løbe på toilettet hele tiden, har hun været plaget af bylder på grund af sygdommen. Og i fjor blev hun ramt af en blodprop i lungerne. Lærke er elev i en forretning, der sælger babyudstyr. Her har hun fået en deltidsordning, så hun har lov at møde senere, når hun er udmattet efter at have løbet på toilettet hele natten. - Heldigvis har jeg en meget forstående arbejdsgiver. Lærke har affundet sig med, at hun nok må leve resten af sit liv med kronisk diarré. Og kan hun bidrage til, at omverdenen i højere grad får øjnene op for sygdommen, gør hun det hellere end gerne. Blandt andet ved at fortælle om sig selv og sygdommen i denne artikel.