Moral for de unge

For nogen tid siden blev jeg ringet op af en journalist fra DR’s P3. Journalisten ville gerne have en kommentar til Børnerådets rapport Rigtigt og forkert.

En publikation om unges holdninger”. Det er en sjov rapport, der ikke gør meget ud af formalia omkring dokumentation. Men uanset hvordan rapporten tager sig ud, rent troværdighedsmæssigt, så er temaet om unges holdninger interessant. Ikke mindst fordi kulturkonservative røster prædiker, at vi lever i en tid med noget nær absolut anomi, dvs. mangel på sammenhængskraft og moral i samfundet. Journalisten var især interesseret i at høre min ekspertvurdering af Børnerådets påpegning af, at godt 9 ud af hver tiende unge i undersøgelsen af de 991 ottende klasses elever, af begge køn, mener, at det er ok at hente og kopiere musik fra interettet. Ulovligt, altså. Og er det ikke udtryk for dårlig moral? Journalistens oplæg var ikke helt så kritisk i sin tone, og jeg kunne godt høre, at han var ude efter at få en bekræftelse på, at det i hvert fald ikke var de unges skyld, hvis der var tale om dårlig moral. Som så ofte var mit svar et blødt både-og. Det er selvfølgelig ikke i orden, at unge bryder de love, der skal sikre kunstnere en indtægt og ikke mindst musikbranchens aktionære et passende vederlag. Jeg påpegede, at det for en del af den unge generation ville være det samme, når de skulle ud og sælge deres viden. De ville også skulle ud og sælge imaterielle varer i form af gode ideer, designs eller resultater fra projekter. Så den ene moralske problemstilling er, hvilken værdi vi oplever imaterielle varer har. Men hvis vi skal forsøge at forstå, hvorfor næsten 9 ud af ti unge på folkeskolens sidste trin mener, at det er ok at kopiere film og musik, ikke mindst fra internettet, så er vi nødt til at se på, den kommercielle vareverdens logik, og ikke mindst princippet omkring tilgængelighed. I vores verden er det ganske få, der frivilligt sulter. I vores del af verden har vi en bestemt forståelse af, hvad det vil sige ”at være foruden”. Selvom det ikke er helt korrekt at sige, at vi lever i en verden af overflod, både på varer og værdier, så er vores verden i mindre grad præget af mangel. Generationen efter de bilfrie søndage, og Berlin-murens fald har levet i en verden af tilgængelighed. Verden er så at sige tilgængelig, den er disponibel. Vores viden om familieformer og seksualformer er tilgængelig for børn, der ikke længere behøver at få et traume af, at overraske far og mor, eller andre parter i mere end civile situationer. Nå ja, far og mor er jo også mennesker! På en lang række områder følger denne tilgængelighed, denne disponiblitet, den tendens til refleksivitet, som flere toneangivende sociologer peger på er grundlaget for vores senmoderne samfund. Men hvad der i mindre grad bliver diskuteret er, hvordan denne refleksivitet har betydning for udvikling af moral. Som værdi er refleksivitet noget godt. Det frigør mennesket fra ureflekterede traditioner og bånd, også selvom denne frigørelse har nogle skyggesider. Mennesker oplever ensomhed, selvom de vader i andre mennesker. Mennesker oplever meningstab, selvom de har alle muligheder for at både finde og skabe mening. Og hvordan vi end vender og drejer det, så er forbrug en måde at håndtere denne frigørelse på. Vi skaber os selv, ikke mindst igennem markedets tilgængelighed. Men hvordan skal vi forstå denne sammenhænge mellem unge, tilgængelighed og moral? Jo, i en verden, hvor meget lidt er utilgængeligt (det kan være svært at gennemføre et maraton på alle fire, når man er fire), har den unge generation ikke erfaring med at spørge til hvorfor og på hvilke præmisser noget er tilgængeligt. I stedet vil man som unge typisk spørge, hvorfor noget ikke er tilgængeligt. Man kan sige, at de har udviklet en ”flydende moral”, hvis vi låner et begreb fra den polskfødte sociolog Zygmunt Baumann. Og her kommer det interessante. For det handler ikke så meget om, at unge måske har en moral der rent juridisk ikke ”holder vand”. Det handler om, at hele mentaliteten over for markedet, over for verden, over for andre er gennemsyret af en bevidsthed om, at jeg selv er med til at skabe moralen. At det er vigtigt, at jeg har eller kan mønstre en holdning til et fænomen. Nu er det bare blevet lettere, dvs. mere tilgængeligt. Unges moral er flydende. Den er på områder pragmatisk, fordi de ikke oplever, at de juridisk både er pirater og parasitter. Jeg snupper jo ikke noget fra nogen. Men den er også udtryk for en bevidsthed om, at vi lever i en verden, som på den ene side opleves som fælles, men som samtidig er fremmed. Ikke kun fordi mere er tilgængeligt for flere. Men fordi unge både forventer og forventes at være med til at mønstre moral. Jamen, når jeg nu synes det er godt nok, og jeg kan opliste tre til fem argumenter, så har jeg da ret! Og når alle fra alle sider - uddannelsesinstitutionerne, gratismagasinerne, butikkerne og medierne - river i een, hvorfor så ikke bare tage for sig! På den led bliver tilgængelighed ikke kun et vilkår, men også et krav. Kognitionsteoretikere kan mene, at moral er noget der gradvist udvikles. Ikke mindst under kyndig vejledning og opdragelse. Dette kulturelle skema findes stadig. Men situationen er, at det ikke er det eneste skema for udvikling af moral. Vi kan låne antropologen Margaret Meads begreb om prefiguration til at pege på, at vi lever i en tid, hvor moral skabes og ikke overdrages. Og hvor den gode moral ikke nødvendigvis skal findes i historien og overleveret erfaring. Men er det ikke for dårligt? Og tegner det ikke et dyster billede af en skrupelløs ungdom? Nej, for pirat-holdningen aftager med årene. Det viser undersøgelser også. Og selvom musik og film markedet er en miliard industri, så er det kun ét område på markedet. Moral handler om mere en handel og økonomi. For selvom en overvægt af ottende klasses elever har det ok med at snyde sig til musik og andre populærkulturelle oplevelser, så er de - trods frygt for happy slapping og mobil mobning - også omsorgsfuld og nærværende for hinanden. Måske markedets logik kunne lære noget heraf! [ Tem Frank Andersen er projektleder (cand mag., ph.d. in spe) ved Frederikshavn Event ApS med fokus på efteruddannelse og opkvalificering til værtsskab i en oplevelsesøkonomi.