Moral for perlehøns

"På sporet"

- Det er en absurd, filosofisk men også en komisk forestilling med referencer til gamle stumfilm, lyder det fra Teater Nordkraft.

- Det er en absurd, filosofisk men også en komisk forestilling med referencer til gamle stumfilm, lyder det fra Teater Nordkraft.

Kommer vi hinanden ved - eller i hvert fald - nok ved? Og er der potentialer i at komme hinanden mere ved? Ja, mener stykkets forfatter Lars Ditlev Johansen, for der er værdier hos mennesker, vi ikke kender. De behøver slet ikke at ligne vore egne nytteværdier, men de kan udvide vor verden og vort livssyn. Det er udmærket og prisværdigt - og moral for perlehøns. Problemet ved stykket er, at det sætter sig mellem to stole, for det vil både være teater for voksne og for børn. Det kan H.C. Andersen, og det kan Holberg, men man skal være af det format for at kunne det. Det drejer sig i al sin enkelhed om to mænd, der sidder på perronen og venter på et tog, som tilsyneladende ikke kommer, og så får de tiden til at gå med at tale sammen og gøgle lidt med og for hinanden - og tale forbi hinanden. Eller som Charles Dickens siger i "Store forventninger": "Such is Life!" For den voksne tilskuer vises livet som en venteposition. Der er ingen fremadskridende handling i stykket, hver lille ordveksling bærer sig selv, og situationen forekommer uvirkelig, så meget mere som mange af replikkerne er dagligdagens. Der er mange morsomme ordspil og optrin, men de får oftest en grotesk og tragisk virkning som følge af den dybe alvor i dialogerne, nemlig undersøgelsen af eksistensens absurde vilkår. Jo, det er som at vente på Godot. Og det er bestemt ikke for børn! Det er så til gengæld en lang række af de mange slapsticks, stykket indeholder. Her har instruktricen Solveig Weinkouff virkelig fundet frem til helstøbt underholdning. Hun får de to aktører til at agere med fantasi og humør i Filippa Berglunds minimalistiske og symbolske perronscenografi med aviser en masse. Uffe Kristensen er funklende fantasifuld, og han har som en liggesyg høne en veritabel farcehvirvel, ganske vist skabt for brædderne og rampelyset, uden hensyn til den ydre realitet. Han springer og kagler og svanser med en verve, der bringer ham langt ud af og højt over den lidt enstonige rolle. Derved giver han rollen dens særpræg. Og som hans diametrale modsætning den pernitne figur, som Ernesto Piga Carbone skaber. Han virker ved et velgørende stilfærdigt humør, lige levende ved sin maske og sin mimik uden overdrivelse og med sikker karakteristik. Det er de to skuespillere og instruktøren, der holder et svagt stykke oven visse vande. Stykket spiller frem til den 26. november. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Lars Ditlev Johansen: "På Sporet" Instruktion: Solveig Weinkouff Scenografi: Filippa Berglund Nordkraft lørdag eftermiddag,