Trafikulykker

Moral og værdier overtrumfer færdselsloven

Vi bøjer gerne trafikreglerne efter situationen og finder en legitim forklaring

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Billederfra fra undersøgelsen af den nordjyske trafikkultur taler deres eget sprog. I Anette Jerups fokusgruppe - nordjyske bilister - var beskrivelsen af situationen ved motorvejstilkørslen enstemmig: Hasarderet. Eftersom en overhaling ifølge færdselsloven ikke må foregå, så bagfra kommende bilister ikke skal bremse op, er der overensstemmelse mellem lovens pligt og bilisternes moral.

NORDJYLLAND:Ældre damer, turister og eleven i en skolevogn kan i vid udstrækning slippe afsted med det, men ellers skal man ikke som trafikant regne med, at man har retten på sin side i trafikken, selv om man, som det hedder, fører sit motorkøretøj lige efter færdselsloven. Tværtimod kan det sagtens blive opfattet som direkte moralsk forkasteligt. Hvad der bliver opfattet som god trafikkultur afhænger nemlig ikke kun af jura men også af de normer og værdier, trafikanterne har. Det afslører et eksamensspeciale fra sociologistudiet på Aalborg Universitet. Det er lavet af Anette Jerup Jørgensen, Aalborg, som fik 11 for løsning af opgaven, som hun har lavet for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Her er man nemlig i gang med en langsigtet kampagne, som skal løbe til 2020, og målet er netop at finde ud af, hvad der foregår i hovederne på bilisterne, og om det er det samme, der foregår i alle bilerne, når de krydser ud og ind imellem hinanden. Ideen er, at jo mere man ved om det, jo bedre kan man målrette de kampagner, der skal få os til at køre bedre og sikrere. Og der synes faktisk at være en vis fælles overensstemmelse i opfattelsen af, hvad der er god moral i trafikken. - Bl.a. om de ældre bilister, turisterne og køreskoleeleverne, siger Anette Jerup. De kan få ret vide rammer, for de kan jo, synes man, ikke gøre for, at de ikke har helt styr på tingene. Hvis de f.eks. kommer uden om køen og vil flette ind ved indsnævring af kørebanen - ved Limfjordstunnelen f.eks. - får de som regel også lov. Man gør plads til dem - når de nu ved et uheld er kommet galt afsted. Men den gestus skal andre trafikanter til gengæld ikke regne med af få. Det hører nemlig, forklarer Anette Jerup, også med til opfattelsen af den kollektive trafikmoral, at hvis nogen fører sig frem som egoister på bekostning af kollektivets mobilitet, bliver de ugleset, og det uanset, at færdselsloven ved sammenfletning ligefrem forudsætter, at man kører frem i flere rækker og gensidigt giver plads for hinanden. Sammenhæng Men jura og moral følges ikke altid ad. I visse tilfælde er det nemlig også legitimt, at man overtræder færdselsloven, hvis formålet er at pointere over for en bilist, at han har kvajet sig, fremgår det af undersøgelsen. Så kan han lære det! - Hvis de bilister, som har rettet sig efter det mest udbredte først-til-mølle-princippet, at den, der kommer først, kører først, får fornemmelsen af, at nogen vil presse sig ind og afskære dem retten til at køre frem lige efter bilen foran, er det langt fra sikkert, at de giver plads. Og så er det lige meget, hvordan færdselsloven er, siger Anette Jerup. Her kan man måske lige spørge: Og hvem er det så, der er egoisten? Svaret er en temperamentssag, men enhver, der har holdt i kø eller er kørt frem til en sammenfletning - og hvem har ikke det både nord og syd for Limfjordstunnelen f.eks.? - kan bekræfte en af Anette Jerups konklusioner: Loven har ingen magt i kulturen, og den er afhængig af moralen. Det sidste, at der faktisk kan være overensstemmelse mellem lov og moral, gælder eksempelvis kørsel i motorvejsnødsporet. Det er ulovligt, og det bliver også i de spørgeundersøgelser og af de fokusgrupper, som Anette Jerup har haft med i sit projekt, i høj grad betragtet som moralsk forkasteligt. Det er simpelthen ikke i orden, fordi det kan blive et spørgsmål om liv eller død. Men, siger forskeren så: - Selv den situation kan forhandles: Hvis det nu kun drejer sig om 50 meter, hvis man ved, der ikke er sket et færdselsuheld, og hvis man har travlt? Jo, så kan det godt forsvares - især hvis de første allerede har vist vejen. Forhandling Disse første er formentlig bilister med en højere uddannelse. Selv om undersøgelsen ikke har været specielt fokuseret på det faktum, så skinner det nemlig igennem, at de højtuddannede - ligesom i øvrigt yngre frem for ældre - er mindre autoritetstro og altså mere tilbøjelige end andre trafikanter til at forhandle loven og finde legitime undskyldninger for at overtræde den, mens folk med grundskole- og erhvervsuddannelser i højere grad end andre bruger fysiske afstraffelser over for normbryderne. Og for de færreste vil det formentlig være en overraskelse, at kvinder i den sammenhæng er mere tilbageholdende end mænd. Spørgsmålet om afstraffelse af egoistiske medtrafikanter er i øvrigt også underkastet den kollektive moralopfattelse, viser det sig. I princippet mener de fleste f.eks., at det er både forkert i forhold til loven og forkasteligt rent moralsk at køre for tæt på andre, fordi det øger risikoen for ulykker. Det skal man lade være med, lyder det bastante, moralske udsagn. Som regel. For til trods for sammenhængen mellem jura og moral bliver det alligevel betragtet som legitimt, når det gælder om at få den forankørende gjort begribelig, at han sætter sig uden for kollektivets ret til mobilitet. Med andre ord - når han stopper trafikken ved at snegle sig afsted. Den væsentligste morale i trafikken er nemlig, konkluderer Anette Jerup, maksimal mobilitet for kollektivet, fulgt op af et krav om, at man viser hensyn til andre i trafikken - forudsat, at de altså ikke bremser flertallet i deres fremkommelighed. Trafikrisiko Undersøgelsen, der har titlen Trafikkultur - retten, moralen og den faktiske adfærd, viser, mener Anette Jerup, at man ikke umiddelbart kan rette færdselsloven ind efter kulturens moral. I masser af tilfælde vuil det være problematisk, idet moralen nemlig støder ind i den objektive risiko for, at der sker et færdselsuheld. Eksempelvis når bilister kører for tæt på andre, og når de - som det er ret udbredt - sætter farten op før et lyskryds, for at komme med over for gult. Blandt andre de to eksempler bruger Anette Jerup som begrundelse for, at fremtidige kampagner for større trafiksikkerhed kan rettes mod, hvad hun kalder for bilisternes legetimeringsstrategier. - I en række sammenhænge kan man jo se, at bilisterne ofte legitimerer en adfærd, der objektivt set er risikobetonet, og det er jo i høj grad et problem for den generelle trafiksikkerhed, siger hun.