EMNER

Moralsk ansvar

Det var en god og spændende kamp i lørdags. Afslutningen blev anderledes end vi ventede.

Det blev til det helt store uheld for et par personer på forskellig vis. Det er beklageligt for dem og for fodbolden, i særdeleshed landsholdet, hvis fremtid er blevet noget beskadiget. Tilskueren står til en straf og et ikke så positivt renommé, den uheldige spiller er måske også udsat for en dom, ikke kun af fodbolddommeren. En helt tredje part har også sit ansvar, nemlig afdelingen for salg af alkoholiske drikke i Parken. Så vidt jeg mener at vide, er det forbudt at sælge til en, der har fået rigeligt, hvilket det helt klart tyder på, at den unge mand har. Efter hans udsagn husker han ikke hele forløbet, da han havde fået megen alkohol. Så jeg mener, at ledelsen af Parken for sin egen og for sit omdømmes skyld burde se lidt på sit medansvar. Nok tjener de på at fylde på folk, men et resultatet som dette vi så det her, vil man helst ikke have et moralsk medansvar for. Man kan stille det spørgsmål, kan sporten ikke bære sig selv, eller skal den bæres bl.a. ved hjælp af salg af alkohol?