Moralsk at aflure folk?

PARKERING: En af mine sønner lånte bilen til det lokale supermarked forleden. Han holdt ca. syv minutter på markedets p-plads, som ikke tilnærmelsesvis var fyldt op, glemte at sætte parkeringsuret – og blev nogen tid efter præsenteret for en regning på 510 kr. fra et firma, der hedder Europark, hvis forretningsidé er "to maximize property value through creative solutions to customer problems" og at "improve the parking experience". Det kan man jo så fundere lidt over. Jeg behøver næppe at understrege, at min søn, som studerer, finder straffen noget ude af proportion med forseelsen. 510 kr. for syv minutter og en forglemmelse! Det minder om legaliseret røveri, selv for en normalindkomstmodtager. Europark er en del af en international koncern APCOA, som driver med "Drift og udvikling af effektive parkeringstjenester". Ja, det skal jeg love for. Det er tilsyneladende især effektivt og især lønsomt at erhverve retten til at udstede bøder, når "kunderne" overtræder de selvskabte regler. Men hér skal man tydeligvis forstå, at de, som er kunder i supermarkedet, ikke er Europarks kunder. Supermarkedskunderne er for Europark malkekøerne. Ejeren af supermarkedet eller ejeren af arealet, hvor der kan parkeres er Europarks kunde. Det er for dem de vil "maximize property value". Forretningsideen er lønsom. Men moralen? og paradokset? Kan man få medarbejdere til at føle, at det er meningsfyldt og føle stolthed ved blindt at skulle udstede proportionsforvrængede bøder til folk, der udfører deres daglige gøremål og glemmer eller næppe har tid til at læse det, der "står med småt"? Er det særligt klogt af en supermarkedsindehaver at "maximize his property value" ved at leje sit parkeringsareal til et firma, som dermed får retten til at plyndre hans egne kunder og gør det? Er det rimeligt, at det overhovedet er muligt inden for lovens rammer, at leje private og offentlige arealer for at kunne drive denne form for virksomhed? Det minder i uhyggelig grad om at leje en jagt, hvor byttet er landets borgere.