Skattepolitik

Moralsnak ikke nok - der må omfattende skattereform til

ÆNDRING:Under overskriften "Symptom på systemets fallit" kommenterer NORDJYSKE Stiftstidendes lederskribent 27.6. det tiltagende omfang af sort arbejde i samfundet. Lederskribenten påpeger i lighed med, hvad en række folketingsmedlemmer også har gjort, det moralsk forkerte i at unddrage sig indkomstbeskatning. Men samtidig gør lederskribenten også opmærksom på, at der også er tale om et alvorligt symptom på,at skatte-og afgiftsystemet i alt for mange år har fået lov til at løbe løbsk i en grad, så det i brede kredse er blevet i orden at foretage sine egne større eller mindre tag selv-aktioner i et forsøg på, at redde de sidste håndører, efter at skattevæsenet har været der. Jeg er helt enig med NORDJYSKE Stiftstidendes lederskribent. Men det nytter ikke, blot at forsøge at tale f.eks. de unge mennesker til fornuft og mere solidarisk samfundstænkning. Det er godt nok og bør også gøres. Men grundlæggende er der behov for en omfattende skattereform, indeholdende markante og mærkbare nedslag i skatten på arbejdsindkomster, eller kommer man aldrig, blot en del af problemet til livs. Det Radikale Venstre har for ikke så længe siden fremsat et forslag til mærkbare lettelser i skatten på arbejdsindkomster, i overvejende grad finansieret ved afskaffelse af en række erhvervs-og arbejdsmarkedsstøtteordninger, omlægning til højere miljøfremmende afgifter, samt højere grund-og ejendomsværdibeskatning. Det Radikale Venstres skattereformtanker var ikke interessante for regeringen og Dansk Folkeparti, som i stedet har aftalt beskedne lettelser i skatten på arbejdsindkomster, finansieret ved besparelser. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg mener, at der bør gennemføres en væsentlig forøgelse af grundbeskatningen og ejendomsværdibeskatningen. I dag er det sådan, at disse samfundsskabte værdier i overvejende grad går i private lommer, og det siger sig selv, at det jo først og fremmest er dem, der ejer store jord-og ejendomsværdier, der skummer fløden, mens almindelige lønmodtagere betaler gildet i form af brandbeskatning af deres arbejdsindkomster. En skattereform, der i højere grad inddrager disse fællesskabte værdier til samfundets fælleskasse, kombineret med højere miljøafgifter, samt fjernelse af en række erhvervsstøtteordninger, vil skabe det rette grundlag for mærkbare lettelser i skatten på arbejdsindkomster. Den vil dermed styrke lysten til at arbejde, samt til at betale skat til fællesskabet. Den vil ikke gøre det sværere for almindelige mennesker at erhverve en bolig, tværtimod. Erhvervslivet, herunder landbruget, vil også have fordel af en sådan skattereform, fordi den vil fremme en sund fri konkurrence,den vil også virke fremmende for et sundere miljø og dermed i høj grad være fremtidsorienteret. Der er blot den hage ved det, at en omfattende skattereform af den her karakter griber ind over for en række velerhvervede økonomiske særinteresser. Det er først og fremmest de velbjergede samfundsgrupper, der tjener på det nuværende system og de har jo ikke til sinds at give noget fra sig uden kamp. Derfor sker der næppe ret meget på skatteområdet ud over en masse snakken frem og tilbage. Det er der grund til at beklage, for samfundet lider under manglen på en virkelig grundlæggende reformering af skattesystemet.