Litteratur

Mordbranden på Refsnæs

Lokalhistorisk årsskrift 2002 hander atter om Herregården Refsnæs

SEJLFLOD:Møllen på Refsnæs var i 1814 rammen om en hæslig forbrydelse. Mølleren en halvgammel ungkarl, Niels Mikkelsen, der var kendt for at være ret så velhavende, fik besøg af en fjern slægtning, Chresten Sørensen Karlebye, der havde til hensigt at låne penge af mølleren for at købe sig fri fra soldatertjenesten. Der blev drukket tæt under besøget. Men det hjalp ikke på møllerens lyst til at låne penge ud. Og det endte med, at Chresten Sørensen Karlebye måtte lægge mølleren til sengs, hvorefter han stjal en stor pengesum. Men før han forlod møllen stak han ild på den. Mølleren blev reddet ud af den brændende mølle. Tyveknægten blev fanget og dømt til halshugning og brænding på bål. Den 27. juli 1815 fandt henrettelsen sted i nærheden af den nedbrændte mølle ved Refsnæs. Sejlflod kommune er en af de bedst lokalhistorisk beskrevne kommuner i Nordjylland. Der har været skrevet meget før, men efter 1979 tog det for alvor fart. Lokalhistorikeren Poul Erik Kristensen har udgivet en del på eget forlag, men en stor del er udkommet i samarbejde med Lokalhistorisk forening og Sejlflod kommune. Og det er sekretær i Lokalhistorisk forening, Verner Svinth, der gennem alle årene har været hoveddrivkraften i udgivelserne. Gennem de senere år har det været i et tæt samarbejde med Mona Holm og Rigmor Sørensen, der sidder i redaktionsudvalget sammen med Verner Svinth. Verner Svinth har gennem de 23 år renskrevet, skrevet og trykt de fleste af hæfterne. Han fortæller, at det har været et uhyre interessant arbejde, som han gerne vil fortsætte med, så længe han kan. - Der kommer ikke til at mangle emner og stof de næste mange år. Lokalhistorisk arkiv bugner af materialer, der endnu ikke er bearbejdet. Næste års bliver højst sandsynligt noget om historien bag nogle af gravstenene på nogle af kommunens kirkegårde, siger Verner Svinth. Siden 1979 har Lokalhistorisk forening for Sejlflod kommune udsendt et hæfte om et eller andet historisk emne gratis til medlemmerne. Det meste af de 160 medlemmers kontingent bliver brugt på udgivelserne, men det betragtes af bestyrelsen som nødvendigt for at opfylde foreningens formål: At styrke interessen for og formidle kendskabet til kommunens historie. I de 23 år er det blevet til 31 udgivelser om så vidt forskellige emner som folkeminder, degne og skoleholdere, biografier, sognepræster, Lille Vildmose samt bestselleren "Prinsessen på Kongstedlund", som udkom i 1999. Enkelte af bøgerne er udsolgt, og bliver ikke genoptrykt, men en stor del kan stadigvæk købes ved henvendelse til Lokalhistorisk forening. Udgivelsen i 2001 handlede om herregården Refsnæs, der er beliggende i det gamle Komdrup sogn. Refsnæs kan første gang historisk dateres til 1337, da den tilhørte Niels Pedersen. Lokalhistorisk forenings redaktionsudvalg måtte undlade en del stof, og derfor blev det besluttet, at man ville udgive det overskydende i år. Årsskriftet 2002 indeholder beretningen om mordbranden i Refsnæs mølle med den efterfølgende henrettelse af gerningsmanden. Der er erindringer fra en senere møller, der beretter om dagliglivet på gården og møllen i 1920'erne. Og så er der godsejer Th. Westenholz' s beretning om slægtens 149 år på Refsnæs. Som alle andre slotte og herregårde har også et sagn - her gælder det et sølvbæger, som kom og forsvandt på mystisk vis.