Morder idømt forvaring

{ KØBENHAVN: Kvindemorderen Peter Kronholm blev fredag i Højesteret idømt forvaring på ubestemt tid. Dommen faldt som følge af et voldeligt overfald, som den 45-årige begik under udslusning fra sin dom for drab. Østre Landsret idømte sidste år idømte Peter Kronholm halvandet års fængsel for overfaldet. Han forsøgte med et sjippetov at strangulere en kvinde, som arbejdede i hans hjemmebordel på Østerbro. Tovet knækkede, og det lykkedes kvinden at undslippe. Højesteret baserer sin dom på dels det grove overfald, dels drabet på Kronholms daværende kæreste, Annette Enevoldsen, i Laksegade i København i 1992. Han slog hende i hovedet med en hammer og kvalte hende, hvorefter han skjulte liget i et klædeskab. Højesteret lægger stor vægt på Retslægerådets anbefaling af en forvaringsdom./Ritzau/