"Morgenlandet" sætter tankerne i sving

STERUP:Er vi ved at udrydde denne jord med den måde, vi behandler den på? Både på den ene og den anden måde. Selv om det er svært at spå om fremtiden, så har Åsen Teater i Sterup og 34 unge vovet forsøget. Om det udvikler sig så galt, er ikke sikkert, men stykket "Morgenlandet" giver i hvert fald stof til eftertanke. "Morgenlandet" handler om, hvordan vi mennesker behandler denne jord, som vi er sat i verden på. I fremtidsspillet følger vi Mutter Fit og Von Haven samt de andre "groteske", der lever i landet som mutanter og fragmenter, efter at Gyllehavet er gået over sine bredder. I stykket oplever vi en kvinde, der spiser alt på jorden. Først alle mennesker, så alle skove, for til sidst i sin umættelighed at spise Jorden. Men en dag vender de "naturlige" tilbage - de oprindelige mennesker. Men de kender ikke til at feste og more sig. Hele dagen går med arbejde, med at spise, med at fordøje og med at sove. Men så kommer en ørn og lærer vi mennesker at bygge et festhus, så vi kan feste og more os igen. Endnu et tankevækkense indslag er der. Hvem har ret til jorden. De "naturlige", der er vendt tilbage, eller "groteskerne". Groteskerne vil selvfølgelig have de naturlige væk. Kun de, der altid har været her, har ret til at være her. Men hvem har retten til at være her? Morgenlandet blev opført på Åsen Teater ved solnedgang klokken 21.17 fredag. - Det har været en spændende uge, siger Lars Olsen fra Åsen Teater. Vi kendte ikke hinanden, da vi mødtes, men det kom vi til. Lars Olsen ogBirthe Rosenfeldt har før sat teater op for unge, og der er ydet tilskud fra Indenrigsministeriets Landdistriktspulje, ligesom amtet og fonde har ydet tilskud til projektet, hvor de unge skuespillere i en uge har arbejdet fra morgen til aften.