Mormormad æder konkurrenterne

Madservice Aalborg har spurgt brugerne, hvilken mad de bedst kan lide, og mormormaden vinder, se hvilke retter, der hitter

AALBORG:Beboerne på plejehjemmene i Aalborg Kommune elsker mormormad.Madservice Aalborg har ifølge NORDJYSKE Stiftstidende været ude at spørge beboerne, hvilke retter, som de bedst kan lide, og her topper flæskesteg, skarpt forfulgt af stegt flæsk med persillesovs, der har frikadellerne halsende efter på en tredjeplads. Bøf med løg indtager fjerdepladsen, mens tarteletter med høns i asparges knaser ind på en femteplads Madservice har brugt resultaterne til at sammensætte et nyt koncept, der bygger på favoritterne. Madservice vil også lade sig inspirere af det nordiske køkken, en trend der bl.a. takket være Noma er blevet populær i landets køkkener. - Vi sætter fokus på årstiderne. Vi synes altid, at vi har været gode til det, men vi skærper det, siger leder af Madservice Aalborg, Hanne Melgaard Juul. Kommunens køkken vil også bruge nogle andre ord, når de præsenterer maden på det nye menurul, der er blevet lanceret fredag. - Vi er blevet meget inspireret af omverdenen. Noma bliver vi ikke, og det skal vi heller ikke være. Vi er gode til at bruge friske råvarer, men vi kan jo altid blive bedre

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.