Morsø

Mors Rundt nr. 33

Fra fredag til søndag drager vandreglade fra både ind- og udland øen rundt

Morsø Fodslaws 33. udgave af Internationale Mors Rundt tegner til at få fantastisk vejr med på vejen. Ved 30 års jubilæet gik starten ved Dueholmskolen. I år er det ved Øster Jølby Skole. Arkivfoto: Bo Lehm

Morsø Fodslaws 33. udgave af Internationale Mors Rundt tegner til at få fantastisk vejr med på vejen. Ved 30 års jubilæet gik starten ved Dueholmskolen. I år er det ved Øster Jølby Skole. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS:På fredag står folkene bag Morsø Fodslaw klar til at skyde Internationale Mors Rundt i gang for 33. gang med ruter for næsten enhver smag.

I år er der på forhånd tilmeldt tre hold - Randers Fodslaw, Karup Fodslaw og Frederikshavn Fodslaw - samt en masse enkeltpersoner. Dertil kommer der deltagere fra såvel Kristiansand som Dovre ved Guldbrandsdalen i Norge.

Og så er der selvfølgelig de helt faste vandrere.

- Vi har en enkelt, som har været med samtlige 33 år og en vandrer fra Viborg, som trofast møder op hver gang, fortæller Lisbeth Nielsen, der er en af arrangørerne.

Årets tur starter fra Øster Jølby Skole. Fredag aften kl. 19 lægges ud med to ture på henholdsvis fem og 10 km, hvor man går i samlet flok.

Lørdag og søndag er turene afmærket med bånd og pile, så man kan gå i sit eget tempo. Her er ruter på syv, 10, 20, 30, 40 og 50 km.

Lørdagens ture går til Bjergby, Sundby, Hanklit, Flade og Sdr. Dråby, mens de om søndagen bevæger sig omkring Dragstrup og Tæbring.

Det koster 20 kroner at deltage, og man behøver ikke være medlem af Fodslaw for at gå med.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.